Fremtiden for Emperatriz ligger i nabolandet
Emperatriz sidder i en stol foran sin lyseblå knaldhytte i et af de fattige kvarterer i Granada ved den store Nicaragua-sø. En lille gruppe mennesker har slået cirkel om hende, og en håndfuld småbørn tumler omkring.
Hun er 25 år og lige vendt hjem til Nicaragua efter fire år som migrantarbejder i Costa Rica.
”Dér er arbejde at få, det er der ikke her. Man tjener også mere i Costa Rica. Men man har også flere udgifter,” siger hun.
Emperatriz har haft forskellige job i løbet af årene – mest på restauranter, men hun har også ekspederet i en tøjbutik. Det er typiske kvindejob i servicesektoren.
Hun tjente omkring 15, somme tider op til 20 dollar om dagen. Det svarer til en månedsløn på 2.000 til 2.750 kroner. Hun har altid fået lønnen udbetalt kontant. Lige i hånden. Tanken om at have en bankkonto for at spare op eller sende penge hjem til familien ligger fjernt. Det har der ganske enkelt ikke været indtægter nok til.
”Jeg arbejdede 10 timer om dagen og havde fri om søndagen. Ikke alle søndage, men nogle. Pengene strakte kun til at leve, jeg har ikke kunnet samle penge sammen,” siger hun.
Hjem med børnene
Selv om der er flere penge at tjene i Costa Rica end i Nicaragua, har Emperatriz alligevel valgt at vende hjem.
Hun har nemlig tre børn, og det fjerde er på vej. Den ældste er lige blevet ni år, den næste er seks, og den yngste er tre.
”Det er hårdt, og det er dyrt med børn, som skal i skole,” fortæller hun.
Børnenes undervisning i skolen har været gratis, men pengene til skolebussen har været svære at finde. 30 dollars om måneden per barn.
”Det er meget, når du kun lige har til at klare dig. Det er hårdt at være alene om udgifter til husleje, vand, elektricitet, mad og tøj,” siger hun.
Emperatriz har opholdstilladelse i Costa Rica, og hun kan få den fornyet hvert andet år. Det er børnene, der har givet hende adgangsbillet til at leve legalt i nabolandet. Det er en kæmpe fordel, understreger hun.
Hun kender både folk, der arbejder lovligt, og folk, der arbejder illegalt i Costa Rica.
”De har det rigtig hårdt, dem, der arbejder illegalt i kaffeplantagerne, frugthøsten og byggebranchen”, siger Emperatriz.
Tilbage for en stund
Med det fjerde barn på vej tog hun en rask beslutning. Sagde jobbet op, pakkede børnene og nogle få ejendele sammen og steg på bussen tilbage til sin hjemby og familie. Uden arbejde, uden indtægt og uden udsigt til anden hjælp end den, hun kan få af familien.
I husene ned til søen bor fem familier. Hver familie har et lille rum med plads til en seng og lidt habengut. Emperatriz har fået banket sort plastik op på de tre ydervægge og i loftet. For bliktaget og bræddevæggene er utætte, og hun har ikke penge til at købe de fem blikplader, som skal til for at tætne taget.
Det meste af værelset er optaget af den halvanden personers seng, hvor hun sover med de tre børn. For enden af sengen står fjernsynet, som sender klart signal og underholder børnene – og der er også lige plads til en elektrisk vifte og et par kogeplader, som udgør køkkenet. Hun har rindende vand og tropiske frugter i baghaven, som når ned til den store sø. Så de klarer sig.
Emperatriz er fortrøstningsfuld, og det næste halve års tid har hun planer om at blive hjemme i Nicaragua. Indtil det fjerde barn er omkring fem måneder. Så regner hun med, at hun vil rejse tilbage til Costa Rica for at arbejde. Alene. Hun vil lade børnene blive hos sin mor næste gang, for så kan hun koncentrere sig om at tjene penge til dem derhjemme.