Håndværkere rustes til den store genopbygning i Nepal
”Vi arbejder hårdt på at kunne følge med i forhold til de erhvervsfaglige uddannelser. Der er et kæmpe behov for at opkvalificere de erhvervsfaglige uddannelser til unge her i Nepal. Særligt inden for bygge- og anlægsområdet.”
Det siger direktør for den erhvervsfaglige trænings- og uddannelsesafdeling, CTEVT, Mahesh Bhattarai. CTEVT (Council for Tecnical Education and Vocational Training), der hører under Nepals Finans- og Undervisningsministerium, ligger i en stor halvtom bygning i udkanten af Kathmandu. Udenfor står en mindre kø af unge, i gang med at aflevere deres ansøgninger gennem et ekspeditionsvindue. Indenfor i bygningen ligger støv og jord fra de u-asfalterede veje overalt på gulve, hylder og de halvtomme skriveborde.
Mahesh Bhattarai og CTEVT er den myndighed, som Ulandssekretariatet og den internationale brancheorganisation BWI-NAC (Building and Woodworkers International) i Nepal samarbejder med i forhold til et projekt, der går ud på at opkvalificere VVS-faget i Nepal. Projektet skal gavne de 14 jordskælvsramte distrikter. Projektet støttes direkte af Blik- og Rør, Dansk Metal og Arbejdsgiverne.
Lige nu arbejder Mahesh Bhattarai og hans afdeling, der har ansvaret for de erhvervsfaglige grunduddannelser, på at få et godt samarbejde op at stå med nepalesisk erhvervsliv.
Praktikpladser og faglighed skal lokke de unge til
Bhattarais vision er, at erhvervslivet er med til at skabe praktikpladser til de unge, sådan at de kan få praktisk erfaring undervejs i læreforløbet. Også inden for VVS-faget.
Samtidig mener han, at selve den nepalesiske arbejdskultur skal ændres, så det bliver betragtet som attraktivt at tage en håndværkeruddannelse og være med til at genopbygge landet.
”Det ville jo være fint, hvis alle vores unge, der rejser til Qatar eller Dubai for at arbejde, i stedet bliver her i Nepal og er med til at bygge landet op igen – samtidig med at vi kan tilbyde en ny faglighed inden for håndværkeruddannelserne,” siger Bhattarai.
Han erkender i samme åndedrag, at det ikke er en nem opgave. Blandt andet fordi nepalesisk arbejdskultur og det fag, man arbejder i, i århundreder har været dikteret af kaste- og etnisk gruppe-tilhørsforhold.
”Men vi vil meget gerne tiltrække de unge, der ikke har så mange privilegier, sådan at de kan komme på erhvervsfaglige kurser hos os. Når genopbygningen for alvor kommer i gang, vil efterspørgslen på vvs’ere, murere, tømrere – og geometrikere (en blanding af landmåler og jordbundskyndig) vokse enormt.”
BWI-NAC værner om minimumsstandarder og mindsteløn
I BWI-NAC er man klar til at tage hul på den længe ventede genopbygningsplan, der har været undervejs i et år.
”Vi har allerede etableret 14 monitorerings-enheder, der i samarbejde med de centrale og lokale genopbygningsmyndigheder (NRA) skal tjekke, at arbejdsstandard og minimumsløn overholdes i de jordskælvsramte distrikter.”
Det siger Ulandssekretariatets rådgiver, Buddhi Acharya, der samarbejder tæt med CTEVT om det dansk-støttede projekt med at opkvalificere blik- og røruddannelsen.
”Vi arbejder på at få vedtaget mindsteløn og minimumsstandarder, inden NRA (Den Nationale Genopbygnings Myndighed) sætter de store bygge-anlægsværker i gang. Vi oplever, at regeringen er positiv over for vores ønsker og forslag om, at virksomheder, der undlader at opfylde minimumskravene, ikke får kontrakter inden for genopbygning,” siger Buddhi Acharya.
BWI-NAC har blandt andet stillet krav om, at virksomheder, der gerne vil have kontrakt på genopbygning, skal følge en minimumsstandard på højst 8 timers dagligt arbejde (seks dage om ugen), ligeløn mellem mænd og kvinder for det samme arbejde, minimumsløn på 2.000 rupees (123 kroner) om dagen samt ingen børnearbejde i det tunge bygningsarbejde. Børn fra 14-16-års alderen må dog gerne lave lettere forefaldende arbejde som fx opvasker i en restaurant eller lignende.
