I Filippinerne går fagbevægelsen rettens vej for at stoppe klapjagt på fagligt aktive   

En fyreseddel til arbejdere, der organiserer sig, dødstrusler, forfølgelse, intimidering og arrestation af fagforeningsledere – listen er lang. I Filippinerne har myndighederne brugt coronapandemien til at stramme grebet og gøre det endnu sværere for arbejdere at kæmpe for deres rettigheder.  

“Arbejdsgivere, som hverken anerkender fagforeninger, arbejdstagerrettigheder eller menneskerettigheder, har udnyttet pandemien og de antiarbejder-love, som regeringen indførte i ly af pandemien, til at slippe af med fagforeningsmedlemmer og -ledere,” siger advokat og formand for den filippinske hovedorganisation FFW, Sonny Matula.  

Ulandssekretariatet støtter via CISU den filippinske fagbevægelses paraplyorganisation Nagkaisa og hovedorganisationen FFW, som kæmper for at modstå presset og sikre arbejdernes ret til at organisere sig, forsamles og forhandle sig til ordentlige vilkår.  

Som en del af projektet har FFW ydet juridisk bistand i 10 sager, hvor fagforeningsmedlemmer og/eller –ledere har oplevet alvorlige brud på deres rettigheder. Sagerne er blevet dokumenteret af menneskerettighedsadvokater og er nu ved at blive behandlet i det filippinske retssystem. Sagsbeskrivelserne vil desuden blive offentliggjort og delt, så de kan fungere som inspiration for andre arbejdere og fagforeninger, der står med lignende udfordringer.  

”Lad os bare mødes i retten” 

En af de sager, FFW har ydet juridisk bistand i, handler om forholdene på en tekstilfabrik. Allerede inden pandemien var der ifølge FFW alvorlige brud på arbejdstagerrettighederne på tekstilfabrikken, såsom en lavere løn end mindstelønnen og utilstrækkelig betaling for overarbejde, ferie- og fridage. Da coronapandemien ramte i 2020, benyttede ledelsen ifølge FFW lejligheden til på første dag af nedlukningen at overføre 300 af fabrikkens arbejdere til ”flydende status”, hvor arbejderen kun får løn, når hun/han bliver bedt om at møde på arbejde. Det blev dråben, der fik glasset til at flyde over. 127 af fabrikkens arbejdere gik sammen og organiserede sig.  

“Med støtte og træning fik vi etableret en fagforening som et led i vores bestræbelser på at blive genansat,” fortæller Julogio Diaz, formand for fagforeningen på tekstilfabrikken.  

FFW fortæller, hvordan arbejderne måtte hutle sig igennem under nedlukningen, og selv efter genåbningen fik kun et fåtal af arbejderne deres gamle stillinger tilbage. Da de resterende bad ledelsen om en afklaring på deres ansættelsessituation fik de svaret: ”bakit pa kayo ibabalik sa trabaho, eh lumalaban na kayo?” (Hvorfor skulle vi genansætte dig, når du har organiseret dig imod virksomheden?) De fik desuden at vide “magdemandahan na lang at magpagalingan ng abogado” (lad os bare mødes i retten og se, hvem der har den bedste advokat).  

På en anden tekstilfabrik oplevede fagforeningsmedlemmer, at ledelsen spredte falske rygter om, at de var medlemmer af the New People’s Army (NPA), som er en bevæbnet kommunistisk milits i Filippinerne. Ledelsen forsøgte desuden at true arbejderne til at stemme imod oprettelsen af en fagforening på fabrikken, og da coronapandemien ramte, benyttede virksomheden lejligheden til at fyre 67 fagforeningsmedlemmer inklusiv fagforeningslederen.  

Uretmæssige fyringer og dødstrusler 

Afskedigelser af arbejdere, der forsøger at organisere sig og fyresedler til fagforeningsledere går igen i flere af de ti sager. Men midlerne til at afskrække arbejdere fra at organisere sig tæller også trusler og intimidering. Da coronapandemien ramte, havde logistik- og pakkeleverings-virksomheden J&T Express gyldne tider og øgede sin omsætning betragteligt. Det betød imidlertid ikke, at J&T Express begyndte at overholde basale arbejdstagerrettigheder. Virksomheden fortsatte ifølge FFW i stedet med at betale arbejderne mindre end mindstelønnen og lade dem gå på job i et farligt arbejdsmiljø. I november 2021 besluttede arbejderne derfor at organisere sig, men da de begyndte at holde møder, fik ledelsen nys om deres forehavende. Og i januar 2022 modtog Jesher Farinas – en af de arbejdere, der ledede organiseringsindsatsen – en dødstrussel fra et medlem af virksomhedens ledelse, som sagde til ham “Php 2,500 lang ang buhay mo” (dit liv vil kun koste mig 2.500 Filippinske peso). Efterfølgende modtog Farinas en fyreseddel. 

På trods af, at ledelsen også forsøgte at intimidere og true medarbejdere, der viste interesse for at organisere sig, lykkedes det bl.a. grundet juridisk bistand og støtte fra FFW og Nagkaisa via CISU-projektet at vinde en voldgiftssag om, at Jesher Farinas var blevet uretmæssigt afskediget samt at oprette en fagforening i J&T Express. Fagforeningen er nu officielt registreret og er i gang med forberedelserne til deres første overenskomstforhandling – en vigtig sejr for fagbevægelsen.  

Fik ændret ordlyd i berygtet antiterrorlov  

Filippinerne har en lang historie med krænkelser af menneskerettigheder og undertrykkelse af civilsamfund, fagbevægelse og uafhængige medier. Landet har år efter år været på the International Trade Union Confederation (ITUC’s) top 10-liste over lande, hvor det er værst at være arbejder – blandt andet på grund af arbitrære anholdelser, trusler og drab på fagbevægelsens medlemmer. Midt under coronanedlukningen i juli 2020 hastevedtog den forhenværende præsident Rodrigo Duterte en ny antiterror-lov, som gav myndighederne udvidede beføjelser til at slå hårdt ned på enkeltpersoner og grupper, som udfører handlinger, der falder inden for en meget bred og vag definition af terrorisme. Menneskerettighedsadvokater, fagbevægelsen, landets opposition og det internationale samfund var dybt bekymrede over lovteksten, som ville give militæret og politiet vidtrækkende beføjelser. Hovedorganisationen FFW og store dele af fagbevægelsen begærede loven forfatningsstridig ved højesteret.  

Selvom det ikke lykkedes at få erklæret loven forfatningsstridig, lykkedes det rent faktisk at få gjort definitionen af terrorisme mindre bred og vag, så det er vanskeligere at misbruge loven til at forfølge fagligt aktive.   

Om den og de andre sager, som FFW og Nagkaisa med støtte fra CISU via Ulandssekretariatet har været i stand til at yde juridisk bistand i, siger advokat og formand for FFW, Sonny Matula, der personligt har ført flere af sagerne:   

“Vi har ikke været i stand til at vinde alle sagerne, og i nogle af sagerne var vores sejr kun delvis, men vores solidaritet og juridiske bistand var i stand til at forhindre business as usual, og har lagt grunden til fremtidige sejre.”