ILO-anbefaling en historisk chance
Det KAN lade sig gøre at trække arbejdere i den uformelle økonomi op af fattigdommens hængedynd og ind i et formelt arbejdsmarked med kontrakter på anstændige jobs og et minimum af social sikkerhed.
Det var den positive konklusion på den internationale konference om fattigdom, anstændigt arbejde og uformel økonomi, som IFS fredag holdt med støtte fra LO og Ulandssekretariatet i Eigtveds Pakhus i København.
Ulandssekretariatets egen indsats gennem næsten 25 år har vist, at det er muligt at formalisere arbejde i den uformelle økonomi – for eksempel gennem social dialog eller støtte til selverhvervende grupper.
Desuden er det vigtigt at sætte fokus på uformelt arbejde og anerkende det som en globalt problem. Og netop derfor tages der et vigtigt skridt, når ILO’s årsmøde i juni ventes at komme med en ILO-anbefaling til 185 medlemslandes regeringer.
Historisk
Vicegeneraldirektør for politik i ILO (FN’s arbejdsorganisation) Sandra Polaski betegner den kommende vedtagelse som “en historisk begivenhed”. For det er første gang, et enigt ILO forholder sig til den uformelle økonomi, selv om de næsten to milliarder arbejdere og små virksomheder her udgør 40 procent af det globale arbejdsmarked.
“Det er på høje tid at tackle spørgsmålet om at få den uformelle økonomi gjort formel. Potentialet er enormt, og vi KAN gøre det,” sagde hun.
Ikke kun fagbevægelsen har forpligtet sig til ILO’s anbefaling. Det samme har arbejdsgiverorganisationerne, forsikrede Jørgen Rønnest, arbejdsgivernes næstformand i ILO’s forretningsudvalg.
Argentina og Brasilien gode eksempler
Sandra Polaski sagde, at den uformelle økonomi ikke forsvinder i takt med udvikling og vækst. Tværtimod dukker den op i nye klæder og på uventede steder – og den uformelle økonomi vokser i trange tider med recession og finanskrise.
“Der findes ikke en enkeltstående løsning. Men nogle lande har gjort dramatiske fremskridt, når det gælder at begrænse den uformelle økonomi. En målrettet politik på en række områder kan være magtfulde redskaber til at hjælpe de mest sårbare arbejdere ind på det formelle arbejdsmarked,” sagde Sandra Polaski.
Hun pegede på blandt andet Argentina og Brasilien som to lande, der de senere år har mindsket den uformelle økonomi med 15 procent. Det er gjort gennem en aktiv vækst- og arbejdsmarkedspolitik med fokus på jobskabelse og investering, højere minimumslønninger til flere mennesker, nye finansieringsmuligheder og forenkling af regler.
Faglig strategi
Konferencen markerede afslutningen på fire dages intensiv mødeaktivitet mellem fremtrædende internationale faglige organisationer. Her blev drøftet strategi og politisk tilgang til den uformelle økonomi op til ILO-mødet i juni. Den Internationale Faglige Sammenslutning (IFS) var vært ved møderne, som var organiseret af Ulandssekretariatet.
På den afsluttende konference kom en række fagforeninger fra bl.a. Ghana, Niger og Indien med konkrete eksempler på, hvordan organisering af arbejdere i den uformelle økonomi kan bedre vilkårene og formalisere arbejdsforholdene.
“Det ER muligt. Det er også nødvendigt, hvis vi både skal tackle arbejdsløshed og ulighed,” konstaterede generalsekretær i IFS, Sharan Burrow.
Hun betegnede den uformelle økonomi som en “voksende sektor af desperation, domineret af kvinder og unge mennesker, der kæmper for at overleve.”
“Men vi kan ændre dette, og lovgivning, jobskabelse og retten til at organisere sig er svaret. ILO’s anbefaling er bare begyndelsen”, sagde hun.
