ILO’s anbefaling om beskæftigelse i overgangen fra krig til fred vedtaget
På ILO-konferencen i juni 2017 blev der vedtaget en anbefaling eller henstilling, som handler om arbejdsmarkedet i lande, der er på vej ud af krig eller som er i gang med genopbygning efter fx naturkatastrofer.
Anbefalingen har nummer 71, og den blev første gang vedtaget i 1944. På den tid rasede Anden Verdenskrig stadig, og anbefalingen afspejlede den tid og de problemer, som efterkrigstiden stod overfor. Men siden da har verden flyttet sig på godt og ondt. Naturkatastrofer sker selvfølgelig stadig, og verden er bestemt ikke blevet et fredeligere sted. Samtidig er klodens befolkning vokset, og antallet af flygtninge (over 60 millioner) og arbejdsmigranter er steget. Dertil kommer, at krige og konflikter ikke kun er mellem stater – men i høj grad konflikter indenfor landegrænserne. Derfor var der behov for en opdatering af Anbefaling 71.
Et instrument til at skabe politik
Ulandssekretariatets leder Mads Bugge Madsen, som var en del af dansk fagbevægelses delegation ved ILO-konferencen siger:
”Vi har nu fået et legalt instrument, som tager højde for de problemer, der er i verden i dag. Det er for eksempel klimaflygtninge, internt fordrevne eller mennesker der lever i fejlslagne stater. Man kan sige, at vi har fået en ”politisk krog”. Med anbefalingen i hånden, kan fagbevægelse og arbejdsgivere nu gå til regeringer og kræve politikker på forskellige områder,” siger Mads Bugge Madsen.
Disse politikker gælder især områder som jobskabelse, stærkere samfundsinstitutioner (god regeringsførelse), sociale sikkerhedsnet, respekt for rettigheder og social dialog. Vedtagelsen betyder også, at ILO stiller ekspertviden og rådgivning til rådighed for lande, der vil udvikle deres politikker på områderne.
Endnu vigtigere er det dog, at ILO afsætter midler i budgettet til arbejdet med implementeringen af Anbefaling 71.
En vigtig trepartsinstitution
Hvert år i juni holder ILO (International Labour Organization), som er FN’s organisation for arbejde og arbejdsmarked, en arbejdskonference. Her mødes repræsentanter for fagbevægelse, arbejdsgivere og regeringer for i næsten to uger blandt andet at fastlægge standarder for arbejdsmarkedet – for eksempel inden for anstændigt arbejde, arbejdsmiljø og arbejdsmarkedslovgivning.
