Kampen for freden er kun lige begyndt
”Vi har tre udfordringer: kampen for fred, et anstændigt arbejde med anerkendte fagforeninger og folkedrab på fagforeningsledere og folkelige ledere.”
Sådan opsummerer Gilberto Martínez, der er direktør for fagforbundet CUT’s (Central Unitaria de Trabajadores) internationale afdeling, de vigtigste opgaver for den colombianske fagbevægelse i disse år.
Han er vært for en heldagskonference i hovedstaden Bogotá, støttet af Ulandssekretariatet, hvor fagforbundet har inviteret faglige ledere, aktivister og eksperter til at drøfte, hvad colombianerne kan lære af fredsprocesser andre steder i verden.
Der er blandt andet besøg fra Nordirland, Nicaragua og Guatemala.
Vicegeneralsekretær Victor Báez fra International Faglig Sammenslutning (ITUC) mener, at colombianerne først og fremmest kan se, hvordan man IKKE skal gøre:
“En af de vigtigste ting, colombianerne kan lære er, IKKE at gentage processen fra Guatemala, hvor der blev underskrevet en aftale i 1996. Men den dag i dag er der stadig slavearbejde. Der blev intet gjort ved årsagerne til konflikten, selvom der var tale om hundredtusinder af døde,” siger Victor Baez.
Han hæfter sig ved, at arbejdsmarkedet i Guatemala stadig er ureguleret, og tusinder arbejder på fabrikker i toldfrie zoner uden de mest basale rettigheder.
For Victor Báez er det nødvendigt med et ideologisk opgør med den fremherskende økonomiske politik i Latinamerika:
”Vi skal kæmpe mod den neoliberale politik for at udbygge demokratiet,” siger Victor Báez og appellerer til den europæiske fagbevægelse om at støtte deres latinamerikanske kollegaer.
”Jeg tror, at vi sammen kan danne rygraden i kampen for arbejdernes rettigheder,” siger han, ”Fagforeningerne skal kæmpe for retten til at organisere sig, retten til overenskomstforhandlinger, for værdige arbejdspladser og investeringer i livslang uddannelse – og kræve at staten beskytter arbejdere, der organiserer sig.”
Hvert land, sin erfaring
Andre deltagere i konferencen er enige i, at der er store forskelle på processerne i de forskellige lande.
I Nordirland spiller de mangeårige religiøse konflikter mellem katolikker og protestanter en altoverskyggende rolle, mens religion ingen rolle spiller i konflikten i Colombia.
Men international sekretær i den colombianske fagforening CUT, Edgar Mujíga Banegas, mener, at der er en fællesnævner for konflikterne:
”I alle de konflikter, vi i dag har hørt om, var der altid internationale interesser på spil, der var med til at finansiere dem. Det er også sket i vores land, og derfor skal vi tænke grundigt over, hvilke politiske løsninger, der skal til for at skabe fred,”, siger Edgar Mujíga Banegas og fortsætter:
”Vi arbejder hårdt for, at regeringen fører alle punkter i fredsaftalen ud i livet. Her er den internationale opbakning er afgørende for at presse de involverede parter til at leve op til fredsaftalerne og føre dem ud i livet.”
Omar Romero Díaz fra CUT understreger, at der stadig er lang vej til fred i Colombia: fredsaftalen med den venstreorienterede guerilla FARC skal føres ud i livet, og der skal sluttes fred med den anden guerilla ELN:
”Vi bakker op om fredsaftalerne, og vi kræver at regeringen lever op til dem. Og vi kræver, at regeringen fortsætter forhandlingerne med den anden guerilla, ELN, så vi kan få en varig fred i vores land.”
Og så er Omar Romero Díaz bange for, at der stadig er lang vej til at fagbevægelsen kan arbejde frit i Colombia. For nye højreorienterede paramilitære grupper er i vækst i Colombia i disse år, og regeringen har ingen plan for at bekæmpe dem.
Konferencen fandt sted i begyndelsen af maj 2019.
