Kvindernes kager er smagen af succes
På en beskeden jordvej i den sydvestlige del af Managua i Nicaragua ligger et lille bageri. Udefra syner bageriet ikke af meget. Men ud af døren strømmer en lokkende duft af chokolade og nybagte kager. En duft, der får maven til at rumle, og som samtidig er duften af succes for de syv kvinder, der i fællesskab åbnede bageriet for fire år siden.
’Mujeres en Acción’ hedder bageriet. ’Kvinder i aktion’. Et navn, som bageriets ejere fuldt ud lever op til denne tirsdag formiddag, hvor flere af dem er i færd med at rulle ud, forme, fylde, pynte og pensle dagens produktion af kager.
28-årige Karen Latino har været med i bageriet fra begyndelsen, og hun fortæller:
”I dag ved jeg, at jeg også i morgen og dagen efter tjener penge nok til at forsørge mine børn og mig selv. Det gjorde jeg ikke, før vi åbnede bageriet.”
På gode dage tjener kvinderne så meget, at de kan spare op. Og selv på en dårlig dag indbringer bageriet omkring 4.000 cordobas. Det svarer til 850 kroner, som skal deles mellem de tre-fire kvinder, der er på arbejde ad gangen. En indtjening pænt over eksempelvis minimumslønnen inden for handel og service på godt 1000 kroner om måneden.
Den økonomiske sikkerhed betyder blandt andet, at Karens to børn på seks og otte år i dag går i skole, og at Karen for nylig blev skilt efter 10 år i et dårligt ægteskab.
”Nu hvor jeg tjener mine egne penge, er jeg ikke længere afhængig af min mand. Det er bedre at være alene end sammen med en fordrukken og voldelig mand,” understreger Karen.
Faglige kurser gjorde forskellen
Hver formiddag bager kvinderne på livet løs, og om eftermiddagen går de ud og sælger produktionen på gader og stræder.
Tidligere levede Karen også af at sælge kager. Men dengang gjorde hun det alene og uden den nødvendige, faglige viden. Det forandrede sig, da Karen blev medlem af forbundet for arbejdere i den uformelle økonomi CTCP. Forbundet tilbyder gratis kurser til medlemmerne, og det har ændret Karens liv, siger hun:
”I dag ved jeg så mange ting, som jeg ikke vidste dengang. For eksempel, hvordan jeg kan øge salget ved at tilbyde kunderne bedre produkter og bedre service, end de andre gadesælgere gør,” fortæller Karen.
Kvinderne har fået undervisning i blandt andet hygiejne, marketing, kundeservice, økonomi og forretningsplanlægning. CTCP har også tilbudt bagekurser, som har udvidet bageriets sortiment med eksempelvis muffins, cupcakes, donuts og pizzaer.
Marvin Marenco Corea er medstifter af CTCP og arrangør af de faglige kurser. Han fortæller, hvordan de syv kvinder hurtigt blev fast inventar på kurserne:
”Jeg har fulgt de her kvinder tæt gennem årerne og med mine egne øjne set, hvordan de er blevet stærkere, og hvordan deres lille forretning har taget form.”
Selvtillid og nyt bage-grej
De sirligt dekorerede kager ryger ind og ud af ovnen, mens Karen fortæller:
”Tidligere vidste vi intet om vores faglige rettigheder, eller hvordan man kører en forretning. Det gør vi nu, og vi er stolte over vores arbejde og de produkter, vi sælger,” siger hun og tilføjer:
”Før følte jeg ofte, at jeg ingenting var som gadesælger. Sådan har jeg det ikke mere. I dag ved jeg, at også mit arbejde er et rigtigt arbejde, og at vores lille forretning er en vigtig brik i landets økonomiske udvikling.”
Kvinders selvtillid fik yderligere et nøk opad, da de for tre måneder siden med hjælp fra CTCP fik del i regeringens støtteprogram til små erhvervsdrivende. Resultatet er en splinterny ovn, en lynhurtig dejmaskine og et rigtigt arbejdsbord af metal.
Og kvinderne stopper ikke her. De er så småt begyndt at spare sammen til en bil, så de kan udvide deres salgsområde og øge indtjeningen.
Karen smiler lidt genert på spørgsmålet om hendes fremtidsdrømme:
”En dag vil jeg gerne sælge mine kager i en fin forretning med vinduer ud til gaden i stedet for at være gadesælger. Det skal være en slags cafeteria, hvor folk kan sidde indenfor og spise.”
Og Karen er optimistisk, for som hun siger:
”Vi er kommet så langt fra ingenting. Så skal vi nok også nå vores andre mål.”