Ligestilling afgørende for udvikling
Intet samfund kan få fremgang og vækst uden lige rettigheder. Det var meldingen, da den pakistanske hovedorganisation PWF (Pakistan Workers’ Federation) fejrede Kvindernes Internationale Kampdag forleden.
Kvinders rettigheder og deltagelse på arbejdsmarkedet er nødvendig, hvis regeringens mål om økonomisk fremgang skal lykkes, lød det blandt til et møde i Islamabad, hvor 16 fagforbund i PWF var repræsenteret.
I Pakistan forventer man, at en kvinde skal være en pligtopfyldende og tro hustru, en lydig datter, omsorgsfuld mor og beundre sine mandlige familiemedlemmer – og diskriminerende lovgivning, kulturel praksis, restriktioner og skikke begrænser i det hele taget den pakistanske kvindes muligheder.
PWF’s generalsekretær M. Zahoor Awan understreger, at kvinderne i Pakistan støder mod mange barrierer i en patriarkalsk og streng, religiøs kultur:
”Især vores religiøse ledere må holde op med at være negative mod kvinder og i stedet fokusere på, at kvinder arbejder side om side med mændene i alle grene af samfundet. Hvis det sker, vil vi som land opnå håndgribelige resultater i udvikling og fremskridt,” siger Awan.
Tredjerangsborgere
”Bundlinjen er, at verdens nationer ikke kan skabe en bæredygtig verden, hvis ikke kvinderne får indflydelse og ligestilling,” siger Qurratulain Ani, som betegner sig selv som pakistansk kvinde-aktivist.
I udviklingslandene – også i Pakistan – bliver kvinder ofte set som tredjerangsborgere, siger Sanobar Mushtaq, som er formand for Pakistans mediearbejdere:
”Kvinderne har det hårdest. En kvinde skal tage sig af familien – og hvis hun arbejder, skal hun yde ekstra – samtidig med, at hun ikke nyder de samme rettigheder som manden til at bestemme over sit eget liv,” siger hun.
Men én ting er manglen på grundlæggende rettigheder for kvinderne. Den pakistanske fagbevægelse har en opgave i at kæmpe for, at kvinder har et anstændigt arbejde. For eksempel kan man i specielle industrielle zoner i Pakistan se kvinder, som arbejder 12 timer om dagen til lav løn, uden kontrakter, uden social sikring eller pension – og uden ret til at danne fagforeninger.
Holdes i lænker
Mandlige arbejdere kan selvfølgelig også have lige så usle vilkår, men kvinderne befinder sig allernederst. Shaukat Ali Anjum er koordinator hos PWF og siger:
”Kvindelige arbejdere bliver holdt i lænker over hele Pakistan. De skal have anstændig løn som deres mandlige kolleger – og dermed være med til at styrke både landets økonomi og deres egen finansielle og sociale siutation.”
Der er i og for sig lovgivning på plads i Pakistan, som er med til at sikre kvinders rettigheder – for eksempel love mod sex-chikane og kønskvoter i den offentlige sektor. Men implementeringen af disse love lader meget tilbage, siger PWF’s generalsekretær M. Zahoor Awan:
”Vi arbejder nu på at kridte banen op, så fagbevægelsen kan spille en rolle i at få lovgivningen på plads på arbejdsmarkedet.”
