Martin genfandt ideologien i Tunesien
Den første dag af opholdet i Tunis stod der ’introduktion til fagbevægelsens historie’ i det program, Martin og de andre udvekslingsdeltagere havde fået stukket i hånden. Men inden de nåede så langt, blev de stoppet af en demonstration, der foregik lige udenfor fagforeningens lokaler.
For Martin var det mest overraskende, at demonstrationen fandt sted foran fagbevægelsens egne lokaler – og ikke ved arbejdspladsen eller parlamentet. Men det gik snart op for ham, at det var meget sigende for det tilhørsforhold tuneserne har til deres fagbevægelse:
”Vi fandt ud af, at fagforeningen har spillet en vigtig rolle i mange, store samfundsforandringer. Den har i generationer været det sted, man samledes. Man skal forstå fagbevægelsen igennem det fællesskab, den udgør. Der er en enorm stærk stolthed i fagbevægelsen, og det skinnede igennem hele ugen.”
Martin studerer til dagligt offentlig administration i København og var i september afsted med andre unge fra henholdsvis Danmark og Egypten.
Ideologien er stærkere
Mødet med demonstranterne på gaden i Tunis var for Martin også et møde med en helt anden tilgang til det at kæmpe for sin sag. Hvor demonstrationer i Danmark ofte er lig med planlagte events med musik, balloner og ølflasker i hånden, var de tunesiske demonstranter blot mødt op udstyret med indignation, erklæringer og en megafon, forklarer Martin:
”De er langt mere uorganiserede. Den tunesiske måde at gøre tingene på er meget mere aktivistisk, og de planlægger ikke ’røven ud af bukserne”
Den arabiske mentalitet fik de unge danskere også at mærke, når de skulle vente på de egyptiske og tunesiske deltagere, der kom slentrende 30 minutter senere, end der stod i programmet. Men på trods af de kulturforskelle, de oplevede, var det den stærke ideologiske glød, der udgjorde den største forskel i Martins øjne:
”Fagbevægelsen i Tunesien er grundlæggende langt mere ideologisk, end jeg oplever, den er i Danmark. Når man snakkede med dem, var der aldrig spørgsmål om, hvad det koster at være der. Det var et spørgsmål, om hvorvidt man var med eller ikke var med. I Tunesien oplevede jeg, at de faglige aktive er langt mere fællesskabsorienterede.”
For Martin blev oplevelsen en påmindelse om, hvad det egentlig vil sige for ham selv at være fagligt engageret:
”Jeg skulle genfinde ideologien, fordi vi ikke er så ideologiske herhjemme. Man kan hurtigt blive forvendt, og for os danskere er den faglige kamp typisk en af mange projekter i vores liv. Kampen for rettigheder er ikke en grundlæggende del af livet, som jeg oplevede, at det var for tuneserne.”