Med virksomhedsbesøg og workshops bekæmper arabiske kvinder vold på arbejdspladsen

Hvad er vold? Hvor slemt skal det være, før det kan kaldes chikane? Blev jeg krænket?

De spørgsmål begyndte flere jordanske kvinder at stille sig selv, da de dette forår deltog i en workshop om netop vold og chikane på arbejdspladser i Jordan.

”Da deltagerne blev opmærksomme på, hvordan man definerer vold og chikane, gik det op for flere af dem, at de faktisk selv har været udsat for krænkelser,” fortæller Kifah Abu Khiarah, som er en af kræfterne bag workshoppen. Hun er aktiv i den jordanske fagbevægelses hovedorganisationen GFJTU og en del af Ulandssekretariatets Dansk-Arabiske Ligestillingsnetværk, som også tæller fagforeningskvinder fra Marokko, Tunesien, Egypten, Bahrain, Palæstina og Danmark.

Kvinderne i netværket kæmper alle for mere lige vilkår på arbejdsmarkedet i deres hjemlande og bruger hinanden som sparringspartnere i det arbejde. Senest har de i fællesskab udviklet en kampagne, der med sloganet ”Sammen skaber vi et sikkert og retfærdigt arbejdsmiljø” skal forhindre vold og chikane på arbejdspladsen.

Workshoppen, Kifah Abu Khiarah fortæller om, er en del af kampagnen, og for nylig mødtes hun – online – med de andre kvinder i netværket for at udveksle erfaringer fra kampagnens aktiviteter.

Definition af vold overrasker

Vold og chikane er et stort tabu og svært at tale om i det meste af Mellemøsten, men der er store forskelle landene imellem, når det kommer til lovgivningen på området og hvor stort et råderum fagbevægelsen har at arbejde inden for. I Tunesien er man ret langt fremme juridisk, og udfordringerne handler derfor mere om at få lovgivningen omsat til praksis. Omvendt har man i Jordan ikke nogen lov, der forbyder vold og chikane på arbejdspladser, og derfor ligger der her et stort arbejde i at oplyse om, hvor grænserne går for, hvad en chef eller kollega må sige og gøre.

Så imens kampagnens overordnede strategi er udviklet i fællesskab, har aktiviteterne i de enkelte lande derfor været op til kvinderne selv at planlægge ud fra de udfordringer og behov, de møder i deres daglige arbejde.

”Vi valgte at lave en workshop, så vi kunne starte med at oplyse om, hvad vold og chikane er,” fortæller Kifah Abu Khiarah på mødet med de andre kvinder.

”Mange tror måske, de ved, hvad vold og chikane er, men da vi talte om det og kom med specifikke definitioner af vold og chikane – at det også kan foregå psykisk og mundtligt, altså med ord, blev det klart for deltagerne, at det foregår meget oftere end de fleste er bevidste om,” siger hun.

Kifah Abu Khiarah fortæller, at mange af deltagerne før så det som normalt og acceptabelt at modtage kommentarer, både nedladende og opfordrende, om deres påklædning og udseende.

”Men med workshoppen blev de mere bevidste om, at de ikke skal finde sig i det, hvis det overskrider deres grænser,” siger hun.

Skal få alarmklokkerne til at ringe

Deltagerne i workshoppen talte både kvinder og mænd, nogle som var aktive i fagbevægelsen, andre studerende og selvstændige forretningsdrivende. Kifah Abu Khiarah er meget positiv over den konstruktive dialog, hun synes de havde på workshoppen.

”Flere bød ind med deres egne erfaringer for sammen at snakke om, hvor grænserne går, og hvordan det vil være godt at reagere, hvis man oplever eller er vidne til vold og chikane.”

”Én af deltagerne, en kvinde, kom frem til den erkendelse, at hun tidligere havde været udsat for psykisk vold fra en kvindelig kollega på sin tidligere arbejdsplads. Det var endt med, at hun havde sagt op, fordi hun ikke kunne se anden udvej. Men med det, hun lærte på vores workshop, kunne hun nu se, at det ikke var hendes skyld, og at det ikke burde være hende, der skulle forlade arbejdspladsen for at løse problemet,” fortæller Kifah Abu Khiarah.

Udover psykisk vold og chikane berørte workshoppen også økonomisk og social forskelsbehandling. For at vise deltagerne, at et ligestillet arbejdsmarked kan måles på mange parametre.

”Det er også forskelsbehandling, når en chef fx tvinger sine arbejdere til at udføre arbejdsopgaver, der ligger uden for det aftalte, eller begrænser medarbejderens mulighed for at udvikle sig eller blive forfremmet,” lyder det fra Kifah Abu Khiarah, som håber, at workshoppen har givet deltagerne en viden, der vil få deres alarmklokker til at ringe, hvis de i fremtiden oplever eller er vidne til, at andres grænser overskrides.

Kalder på politisk handling

Et andet af kampagnens formål har været at lægge pres på de arabiske regeringer for at ratificere ILO’s konvention C190, som handler om at forebygge vold og chikane på arbejdspladser.

I flere af landene har fagbevægelsen derfor forsøgt at råbe politikerne op. I Tunesien har hovedorganisationen UGTT’s kvindekomité været på gaden med flyers, bannere og slagord om et lige og retfærdigt arbejdsmiljø. Den tunesiske regering har, ligesom de andre arabiske lande, ikke underskrevet konvention C190, og selvom man i Tunesien har en national lov, der forbyder ikke bare fysisk men også psykisk vold og seksuel chikane, mangler loven stadig at blive implementeret i praksis, forklarede Wassila Dridi, som er regional koordinator i UGTT’s kvindekomité og har været med i det Dansk-Arabiske Ligestillingsnetværk siden det blev etableret i 2014.

Hun mener dog, at kampagnens største bedrift er, at marginaliserede kvinder er blevet bevidste om deres rettigheder. Hun har selv holdt møder med sæsonarbejdere i det tunesiske landbrug, hvor de fleste arbejder uden kontrakt og derfor er meget ringe stillet, hvis de mister deres arbejde.

”Derfor tør de ikke klage over deres arbejdsvilkår,” forklarede hun og fortalte, at kampagnen har givet hende mulighed for at oplyse kvinderne om de rettigheder, den tunesiske lovgivning faktisk giver dem, og at de kan henvende sig til fagforeningen og få hjælp, hvis de er oplever vold eller chikane.

Arbejdsgiverne skal med

Wassila Dridi og de andre fagforeningskvinder er klar over, at man ikke kan skabe en forandring på arbejdsmarkedet uden at få både arbejdsgivere og mandlige kolleger med. I flere af landene har fagbevægelsen derfor været ude og besøge virksomheder som en del af kampagnen.

Det gælder bl.a. i Marokko. På trods af coronarestriktioner og mange arbejdsgiveres skepsis over for både fagbevægelsens arbejde og kampagnens tema, som også her er et tabu, lykkedes det den marokkanske hovedorganisation UMT at komme ud på to store arbejdspladser, en tekstilfabrik og et hotel i Casablanca.

”Ved at tage ud på virksomhederne kunne vi komme i kontakt med arbejdere, som ikke er medlem af en fagforening eller kender til den hjælp, vi tilbyder, men det var også en måde at synliggøre vores budskab over for arbejdsgiverne,” lød det fra Meryem Bouallal, bestyrelsesmedlem i UMT, som især fandt det kampagnemateriale, kvinderne i ligestillingsnetværket har udarbejdet i fællesskab, som en stor hjælp til at sprede kampagnens budskab.

Materialet består af flyers og plakater, som udover sloganet ”Sammen skaber vi et sikkert og retfærdigt arbejdsmiljø,” også kommer med definitioner af de forskellige former for vold og chikane: Fysisk vold, psykisk vold, seksuel chikane og overgreb. På bagsiden af flyeren er der kontaktinfo til fagforeningen og en opfordring til at kontakte den, hvis man ser eller oplever vold og chikane på sin arbejdsplads.

”De kvinder og mænd, vi har talt med, siger, at de er glade for materialet, fordi det er så tydeligt i sit budskab og fortæller, hvor man skal henvende sig, hvis man oplever vold og chikane,” siger Meryem Bouallal, som også kunne fortælle, at de efter kampagnen har oplevet flere melde sig ind i fagforeningen.

”Kampagnen har gjort det tydeligt for folk, hvad en fagforening kan,” konstaterer hun.

Fakta: Hvad er vold og chikane på arbejdspladsen ifølge ILO?

Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, definerer i konvention C190 ”vold og chikane” i arbejdslivet som en række uacceptable væremåder og praksisser eller trusler herom, uanset om der er tale om en enkelt begivenhed eller gentagne hændelser, der resulterer i fysisk, psykologisk, seksuel eller økonomisk skade. Kønsbaseret vold og chikane er ifølge ILO vold og chikane rettet mod personer på grund af deres køn eller vold og chikane, som påvirker personer af et bestemt køn uforholdsmæssigt meget – herunder sexchikane.

ILO vedtog i 2019 konvention C190 for at udrydde vold og chikane i arbejdslivet. Argentina, Ecuador, Fiji, Namibia, Uruguay og Somalia har vedtaget konventionen.