Mit eneste ønske er at få et værdigt liv
Adskillige selvmordsforsøg, psykiske traumer, nedsat arbejdsevne og en ensom tilværelse i en afsides landsby for at undgå hån og ydmygelser. Det er den korte og triste udgave af 33-årige Rozi Begums liv, siden hun vendte hjem til Bangladesh fra et arbejdsophold i Saudi-Arabien i 2018.
For trods forsøg på at få en almindelig hverdag efter hjemkomsten følte hun sig stadig mere udstødt – og accepterede efterhånden sin skæbne. Lige indtil hun for nylig var med til et ’gårdspladsmøde’ – en slags forsamlingshus under åben himmel – arrangeret af Ulandssekretariatets samarbejdspartner BILS (Bangladesh Institute of Labour Studies). Det gav Rozi ’mod til at genoptage kampen for livet’.
Opholdet i Saudi-Arabien var hendes andet i Mellemøsten efter tre år som migrantarbejder i Dubai fra 2014 til 2017. Det gik godt, men de penge, hun havde sparet op ved at arbejde som babysitter for en familie i det mellemøstlige land, var dels brugt på en dyr operation af hendes syge far, dels af hendes familie.
”Jeg havde ingen planer om at rejse væk igen, men det blev jeg nødt til på grund af min families økonomiske situation,” forklarer Rozi.
Hundrede tusinder migrerer
Millioner af mennesker i Bangladesh lever i dyb fattigdom, og i et forsøg på at tjene hårdt tiltrængte penge migrerer over hundrede tusind kvinder hvert år, isæt til lande i Mellemøsten, typisk for at arbejde i tekstilindustrien eller som hushjælpere.
Mange af dem arbejder under elendige vilkår, får ikke den aftalte løn og udsættes for psykisk og fysisk vold. Efter hjemkomsten bliver kvinderne tilmed ofte ofre for rygter om, at de prostituerede sig i udlandet – noget, der hurtigt kan føre til udstødelse i det patriarkalske Bangladesh.
Begge dele – frygtelige forhold i Saudi-Arabien og eksklusion fra samfundet efter hjemkomsten – ramte Rozi. I det arabiske land var hun udsat for psykisk og fysisk vold, blev spærret inde, arbejdede i døgndrift, fik ikke nok at spise og blev misbrugt seksuelt af mandlige familiemedlemmer. Efter syv måneder sagde hun op. Vel at mærke efter at have være indlagt en måned på hospitalet som følge af at være blevet slået hårdt med en jernstang i hovedet af en af sine arbejdsgivere.
Dårlig stemning
Selv om flugten fra Saudi-Arabien kostede hele hendes opsparing, var Rozi fortrøstningsfuld ved udsigten til at vende hjem.
”Jeg regnede med, at det ville være det bedste for mig, men der var en dårlig stemning i min landsby. Folk rundt om mig behandlede mig meget dårligt, og jeg syntes, at den eneste udvej var selvmord,” fortæller Rozi.
Hendes drastiske tanke er langt fra enestående. Ifølge en ny undersøgelse fra BILS om hjemvendte migrantkvinder er mange ramt af psykiske problemer. Omkring en fjerdedel har depressioner, 40 procent har svært ved at koncentrere sig, 3 ud af 10 har tvangstanker og hver femte har, som Rozi, overvejet selvmord.
Flyttede fra familien
For Rozis vedkommende forværredes situationen, da selv hendes familie begyndte at beskylde hende for ’beskidte aktiviteter’ – et slet skjult udtryk for prostitution – i Saudi-Arabien. Hendes mand forlod hende, og Rozi fandt det klogest at flytte for at komme på afstand af sine pårørende.
Derfor bor hun nu i et lille hus i udkanten af sin landsby sammen med sin 18-årige søn. Mens han tjener lidt som daglejer, har Rozi været arbejdsløs siden hjemkomsten fra Saudi-Arabien været arbejdsløs, fordi ingen vil ansætte hende. Understøttelse og anden social sikring er der intet af i Bangladesh.
Desuden plages Rozi konstant af smerter i hovedet, nakken samt benene og har nedsat motorik som følge af de mange fysiske overgreb og slaget i hovedet fra tiden i Saudi-Arabien.
Nye kræfter
Alligevel har Rozi fået nye kræfter og overskud til at drømme om en bedre tilværelse efter at have været med til et ’gårdspladsmøde’. Det er et led i BILS’ projekt ’Social reintegration af hjemvendte kvindelige migranter i Bangladesh’ i en region, hvor mange kvinder emigrerer.
’Gårdspladsmødets’ talere gav Rozi mod og fik hende til at se, at hun ikke havde gjort noget forkert. Tværtimod var hun blevet offer for en forbrydelse, fordi hun var migreret for at hjælpe sin familie og på den måde også bidrog til Bangladeshs nationaløkonomi. 6,6 procent af landets BNP udgøres af migranters pengeoverførsler.
“Mit eneste ønske inden min død er at få et værdigt liv, hvor folk i landsbyen ikke længere behandler mig som en udstødt, men som et menneske,” siger hun.
Projektet “Social Reintegration of the Returnee Female Migrant Workers in Bangladesh” udføres af Bangladesh Institute of Labour Studies (BILS) og Ulandssekretariatet med støtte fra International Centre for Migration Policy Development (ICMPD). Projektet er finansieret af EU.
