Når klimaet går amok: Oversvømmelser er varsel om et forvandlet arbejdsmarked
Juni måneds monsunregn i Pakistan plejer at være kraftig. I 2022 var den dødbringende. Regnen varede langt ind i september, og omkring 1.700 mennesker menes omkommet. 2.000 hospitaler og sundhedsklinikker er beskadiget. Bare i de tre første uger af september fik 140.000 mennesker malaria i Sindh-provinsen, som er den region, der er blevet ramt hårdest af oversvømmelserne.
Det anslås, at 33 millioner mennesker (indbyggertallet er 220 millioner) er berørt af oversvømmelserne i en eller anden grad. Heraf er 8 millioner mennesker blevet hjemløse.
Der er tale om en humanitær krise, en sundhedskrise – og formentlig en klimakrise.
Videnskabsfolk siger ifølge BBC, at global opvarmning sandsynligvis er skyld i de enorme regnmængder og de deraf følgende oversvømmelser og jordskred. De to måneders kraftige regn skete efter en periode med hedebølger med ekstremt høje temperaturer. Ifølge forskerne gør klimaforandringerne disse hændelser 30 gange mere sandsynlige nu og i fremtiden, end de har været før.
Fagbevægelsen ind i kampen
Generalsekretær Chadhry Muhammad Yaseen for hovedorganisationen PWF (Pakistan Workers Federation), som er Ulandssekretariatets partner siger:
” De ødelæggende konsekvenser ved den fossile økonomi og den åbenlyse foragt for Moder Natur kommer ikke bag på hverken den pakistanske regering eller befolkning. Dette er et klart signal til, at vi må gøre noget,” siger han og noterer, at Pakistan er et af de ti lande i verden, som er hårdest ramt på lang sigt af klimaforandringer, ifølge det globale klimarisiko-index (Danmark ligger over hundrede pladser længere nede på listen).
Chadhry Muhammad Yaseen forklarer, at grøn og retfærdig omstilling er forholdsvis nyt for fagbevægelsen, men den går i gang med at oplyse egne medlemmer, samtidig med at den etablerer netværk med privatsektoren, uddannelsesinstitutioner, andre civilsamfundsorganisationer og regeringen for politisk at rykke samfundet mod grønnere og mere bæredygtige energikilder.
Regeringen inddrager ikke fagbevægelsen
Behovet for fagbevægelsen til selv at sætte initiativer i gang understøttes af en undersøgelse, som PWF selv har igangsat. PWF mener, at Pakistans regering er fodslæbende, både når det drejer sig om konkrete politikker og at inddrage arbejdstagerne i research, planlægning og udformning af tiltag i forhold til den grønne omstilling.
På både regionalt og national plan i Pakistan bliver der ganske vist taget initiativer for at reducere klimabelastningen. Ifølge Chadhry Muhammad Yaseen er der for eksempel områder, hvor solpaneler driver vandforsyning (brønde) og overrislingsanlæg. Ligesom solpaneler på regeringsbygninger skal være med til at løse Pakistans utallige strømafbrydelser. Ligesom PWF med Ulandssekretariatets støtte har monteret solpaneler på deres hovedbygning i Islamabad.
Ét er dog at omlægge energiforsyningen i mere grøn retning, noget andet er, at der skal store samfundsforandringer, der vil gribe ind i millioner af menneskers liv, til for at føre Pakistan i retning af en mere grøn og retfærdig omstilling.
Dialog med arbejdsgiverne
Pakistan har et mål om at 30 procent af energien skal komme fra bæredygtige energikilder i 2030, udover at begrænse udledningen af gasser og luftforurening og man vil ”plante en tsunami af træer”.
Desuden vil man modernisere transporten, så 30 procent af alle køretøjer i 2030 skal være elektriske. Det kan i sig selv være med til at skabe vækst, og for fagbevægelsen gælder det om, at jobs i nye sektorer skal være ordentlige og organiserede. Et eksempel er fabrikken Jolta, som fremstiller elektriske cykler.
Næstformand for fabrikken, Muhammed Amjad, fortæller, at det er vigtigt, at medarbejderne er uddannede og teknologisk på dupperne. Det kræver dialog og forhandling med fagbevægelsen:
”For eksempel vil vi sammen med fagbevægelsen lave en uddannelsesinstitution, hvor arbejderne kan kvalificere sig til at arbejde med teknologi i elektriske transportmidler og andre former for grøn energi,” siger Muhammed Amjad.
PWF arbejder på at forske mere i, hvordan jobbene kan se ud – og ikke mindst skabes – i nye, grønne industrier. Der er nemlig ingen tvivl om, at mange arbejdere vil miste traditionelt sorte job.
”I øjeblikket arbejder vi sammen med forbundene i PWF om for at finde ud af, hvordan de arbejdere, som kommer til at miste deres job, kan omskoles til den grønne økonomi,” siger Chadhry Muhammad Yaseen, som også håber på at kunne gennemføre mere detaljerede studier af, hvordan beskæftigelsen bliver berørt af den grønne omstilling – og ikke mindst, hvilke nye jobmuligheder, der viser sig.
Job forsvinder, job bliver skabt
En lang række manuelle job vil forsvinde med den grønne omstilling, for eksempel i kul- og anden energi-industri, plastik og emballage. Dertil kommer job, som vil blive erstattet, for eksempel i transportsektoren, hvor elektrificeringen vil tage til. Renovation vil overgå til mere miljørigtige løsninger og genanvendelse. Det gælder også fremstillingen af byggematerialer, hvor moderne teknologi og genanvendelse populært sagt vil afløse det gamle stenbrud. Omlægning af jobtyper vil også ske i en lang række fag, som kommer til at nyde godt af udviklingen af nye, grønne teknologier, for eksempel indenfor landbrug, fremstilling, byggeri, transport eller endda finansverdenen.
Endelig giver den grønne omstilling også mulighed for at skabe helt nye slags job. Det kan være fremstilling og vedligeholdelse af grønne energiformer, for eksempel sol og vind, økoturisme, naturbevarelse og miljøteknologi eller digitalisering i alle sektorer og afskygninger.
Det er klart, at arbejdstagere – og dermed fagbevægelsen – overalt vil opleve disse forandringer. Og mange af dem vil blive direkte ramt på deres brød. PWF mener selvsagt, at den grønne omstilling ikke kan ske uden inddragelse af arbejdstagerne.
”I øjeblikket findes der ikke solid forskning, som kan pege på, hvilke af disse jobs vil forsvinde eller blive omlagt – eller hvor nye skal findes. Det skal vi have,” siger Chadhry Muhammad Yaseen.
