Når staten bliver afgørende for væksten
”Nogle bliver rige; middelklassen vokser, og så er der pludselig langt ned til de fattige”, siger Stig Jensen. ”Men det sjove er, at middelklassen begynder at rejse nogle krav, der gavner de fattige. Det betyder, at staten bliver kraftigt udfordret”.
”Da jeg var i Ghana, var en af de store diskussioner i radioen de mange koleraepidemier, som breder sig fra slumkvartererne til resten af byen. Her var det middelklassen, der krævede, at staten skulle sørge for sanitet og renovering af slumkvartererne”.
Forudsætninger for vækst
De private virksomheder kræver, at staten sørger for gode uddannelser, sundhed og infrastruktur.
”Sundhed skal mere end at behandle sygdomme”, siger Stig Jensen. ”Også sukkersyge, som er en velfærdssygdom, skal sundhedsvæsnet tage sig af. Afrika oplever for tiden en regulær fedmeepidemi blandt de velstillede”.
Uddannelsessystemet skal levere en arbejdskraft, der er god nok til at skabe vækst og udvikling, og det ender med at være statens opgave, hvis ikke de private løser det godt nok.
”I Uganda var der en række private universiteter, som nogle kreative folk havde startet. Men de levede ikke op til den standard, som virksomhederne i Uganda krævede”, fortæller Stig Jensen. ”Det betød, at staten simpelthen lukkede nogle af dem”.
Lokale virksomheder i lande som Ghana kæmper med høje renter på lån i bankerne. Det er til fordel for de udenlandske virksomheder, men hvis de lokale erhvervsfolk skal blive boende, så må staten også gribe ind over for både inflation og de høje renter. ”Nogle af de folk, der er i den private sektor, er ret mobile”, siger Stig Jensen. ”Så man kan sagtens forestille sig, at ghanesiske erhvervsfolk tager til et andet land, hvis de synes renterne er for høje”.
Alt dette er med til at lægge pres på staten, og det betyder, at der må inddrives fleres skattekroner. De skal også bruges til at sikre en omfordeling, for uden den er der ingen stabilitet i landet.
”Se hvordan det gik i Elfenbenskysten”, siger Sten Jensen. ”Væksten i landet betød større polarisering både økonomisk og politisk. Den politiske elite sørgede for den økonomiske elite i syd, og vi ved jo, hvordan det gik”.
Børnepasning ved lov
Ghana har på flere områder taget hul på at opfylde både virksomhedernes og borgernes krav til den offentlige sektor. Et godt eksempel er den førskoleordning, der nu er vedtaget ved lov, så alle folkeskoler i Ghana skal have børnehaveklasser. De sidste mange år er flere hundrede tusinde ghanesere flyttet fra land til by, og begge forældre arbejder for at tjene til føden. ”Men bedstemor blev tilbage i landsbyen, så der er ingen til at passe børnene”, siger Jørgen Assens, der er ansvarlig for Ulandssekretariats arbejde i Afrika. Rundt omkring skød uformelle børnepasningsordninger op, og for omkring ti år siden gik BUPL i samarbejde med Ulandssekretariatet og den lokale lærerforening ind i arbejdet med at organisere førskolelærerne og skabe ordnede forhold for både voksne og børn.
”Der er stor forskel på ordningerne”, siger Jørgen Assens. ”Fra store velordnede institutioner for middelklassens børn til træskure, hvor 60 børn stuves ind, og forældrene betaler for at to teenagepiger sørger for, at børnene ikke stikker af”.
Kurser i pædagogik
Med støtte fra BUPL og Ulandssekretariatet har lærerorganisationen GNAT lavet lobbyarbejde for at få den ghanesiske regering til at interessere sig for området, og det har resulteret i en lov om, at alle folkeskoler skal have børnehaveklasser.
”Det er vigtigt at understrege, at det både er det offentlige og private aktører, der dækker området”, siger Jørgen Assens. Der er 50.000 ansatte på førskoleområdet i Ghana. 75 procent af dem har ingen uddannelse. BUPL har i samarbejde med GNAT gennemført en række kurser både om faglige rettigheder, men også i pædagogik.
Forældrene er interesserede i ordningerne for at få deres børn passet, men også fordi de ønsker, at børnene får en uddannelse, så de kan komme længere i livet, end de selv gjorde.
”De fattige forældre går typisk på markedet for at sælge lidt, og de skal ind imellem gå langt for at skrabe pengene sammen”, siger Jørgen Assens.
Han er i øvrigt imponeret af BUPL’s arbejde med sagen. ”De startede helt ude i skuret og har nu hjulpet lærernes fagforening til både at få organiseret området og få lavet lovgivning. Også lærernes internationale organisation Education International (EI) har på BUPL’s initiativ taget fat i området og har det på dagsordenen til den kommende kongres. I UNICEF nævnes førskoleundervisningen i Ghana som et af de gode udviklingsprojekter.
BUPL og Ulandssekretariatet har videreført arbejdet med førskolebørnene i Benin, Niger, Togo og Nigeria.
