Nye motorcykler til Kenyas fagbevægelse
Motorcyklen bevæger sig støt, men langsomt gennem den tætte trafik og den tykke os fra de mange gamle og slidte biler. Vi andre sidder i en taxa, som forsøger at følge med.
En mindre delegation fra AUKMW, Kenyas metalarbejderforbund, er på vej til et af Nairobis industrikvarterer, hvor formanden og generalsekretæren skal møde medlemmerne på en fabrik, der laver maskindele. Lederen af forbundets organisatoriske arbejde er hoppet bag på en motorcykel, som er hovedtransportmidlet for forbundets organisatorer.
”Vi har ikke råd til biler, så når vi er flere, der skal rundt, er vi nødt til at leje en eller køre med taxa,” fortæller Rose Omamo, der er forbundets generalsekretær.
Men ellers gør organisatorerne som stadig flere andre afrikanere – kører på motorcykler. Snart vil det tohjulede køretøj være afrikanernes foretrukne måde at komme rundt på, for salget af især de relativt billige kinesiske og indiske modeller bare stiger og stiger i de fleste af Afrikas lande.
”Vi har flere motorcykler rundt omkring i landet men ikke nok til, at alle distriktskontorerne hver har en, og det gør det meget svært at komme ud til vores medlemmer,” fortæller Rose Omamo. Og der kan være langt til medlemmerne, for Kenya er stort – 13 gange større end Danmark. Vejene er som oftest af dårlig kvalitet, især uden for de større byer. Her er motorcykler gode, for de kan navigere ud og ind mellem vejens huller.
Et fattigt forbund
To funklende nye Hero-motorcykler står side om side i atriumgården på første sal over en lille butiksarkade i en sidegade i Nairobis centrum, hvor Kenyas metalarbejderforbund har sit ydmyge kontor. Der er stadig plastik på sæderne og der hænger en lille brik i en snor på styret – lidt som den lille pose med en ekstra knap, der nogle gange følger med når man køber et par nye bukser.
Forbundet har købt de to motorcykler – og otte andre magen til – for en donation fra Ulandssekretariatet.
Den faldt på et tørt sted. For der er ikke mange penge at gøre med i det lille forbund, hvor alt inventar og udstyr på kontoret er nedslidt, og toilettet deles med restauranten og de andre kontorer rundt om den lille gård.
Den udvidede flåde af motorcykler er ikke en mirakelkur for forbundet men det giver mulighed for at komme lidt længere ud i landet, lyder det fra generalsekretæren:
”Forbundet har haft svært ved at organisere og mobilisere medlemmerne, fordi vi ikke har haft så gode muligheder for at bevæge os rundt og komme ud til medlemmerne. Jeg vil sige det med en berømt nigeriansk forfatters ord: Giv mig et sted at stå, og jeg vil flytte bjerge. Nu da vi har fået motorcykler vil alle vores afdelinger kunne hverve nye medlemmer.”
