Politisk diskriminering
Tirsdag den 18.november, udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen –
omkring nedskæringerne på Ulandssekretariatets rammebevilling, at ” igangværende projekter og indgåede aftaler vil blive videreført og fuldført.”
Samtidig mener statsministeren principielt, “at skatteyderne ikke permanent skal betale, men fagbevægelsen kan søge fra sag til sag. Med alle de penge som fagbevægelsen har i sine formuer, kan de godt videreføre sekretariatets drift, hvis de giver dette prioritet.”
Sekretariatsleder i Ulandssekretariatet, Steen Christensen har følgende kommentar:
“I lyset af den dybt urimelige politiske diskriminering, som Ulandssekretariatet har været udsat for, er det da noget at statsministeren mener, at vi kan videreføre og fuldføre igangværende projekter. Samtidig er det kun rimeligt, at han mener vi skal respekterer indgåede aftaler.”
På spørgsmålet om det rimelige i at skatteyderne skal betale for sekretariatets drift mener Steen Christensen, at:
“Det er meget usædvanligt, at statsministeren kan finde på at bede kun én af DANIDA´s samarbejdspartnere om selv at betale for at udføre og implementere den udviklingspolitik som Folketinget har vedtaget.