Rapportering skal sikre rettigheder for arbejdere
En havnearbejder i Honduras gik til ledelsen og påtalte, at han selv og kollegerne ikke fik den løn, de havde krav på. I stedet for at tage kravet seriøst, blev han afskediget og truet på livet. Manden endte med et at flygte ud af landet for at have forsøgt at kræve sin ret.
Sager som denne er der masser af i Latinamerika, og de få modige mennesker, der tør tage sagen i retten, får meget sjældent medhold. Hvis de endelig får retten på deres side, står de tilbage med en dom, de ikke kan bruge til noget. Der er nemlig ingen instanser til at håndhæve dommen.
Systemet er ubrugeligt
Forfølgelse, mord og chikane er ikke ualmindeligt i sager, hvor ansatte har tilladt sig at påtale krænkelser af deres rettigheder. I de sager, hvor arbejderen er truet og har krav på beskyttelse fra regeringens side, kommer næste udfordring. De vagter, der skal yde beskyttelsen, er nemlig ofte til at bestikke.
Selv om der formelt set er love, der skal sikre arbejdstagere, så fungerer håndhævelsen overhovedet ikke i praksis. Systemet er ganske enkelt ubrugeligt for langt de fleste, forklarer Michael Møllegaard Jessen, der er advokat i HK.
Han har netop med støtte fra HK og Ulandssekretariatet været i Nicaragua for at tage del i et projekt, der skal forbedre forholdene på det latinamerikanske arbejdsmarked. Den største overraskelse for ham ved besøget i det latinamerikanske land, var det enorme omfang af overtrædelser, der ikke kun foregår i den private sektor:
”Det mest absurde er, at nogle ministerier er blevet dømt for overtrædelse af ansattes rettigheder, men til ingen verdens nytte. Der sker nemlig ingenting. Ministerierne burde være de første til at håndhæve lovene, eftersom de har skabt dem. Man kan kun forestille sig, hvordan det så ser ud i den private sektor, hvis selv ministerierne ikke håndhæver reglerne.”
Rapportering skal styrke arbejdere
Situationen har ført til et samarbejde mellem HK, Ulandssekretariatet og det regionale arbejdsmarkedsinstitut ISACC i Nicaragua, der er Ulandssekretariatets samarbejdspartner.
Projektet går ud på at stable et rapporteringssystem på benene, som man kender det fra menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International. Projektet er sat i gang med støtte fra Ulandssekretariatet og bliver nu videreført af Danida gennem det latinamerikanske menneskerettighedsprogram.
I stedet for at forsøge sig med retssystemet, der ikke fører til noget godt, begynder man at dokumentere overtrædelserne. På den måde kan man samle langt flere sager, der kan bruges til at dokumentere problemet over for FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO.
Håbet er, at man så vil kunne lægge et større pres på arbejdsgivere og regering, hvis man får støtte fra en stor organisation med langt flere kræfter end de enkelte latinamerikanske organisationer.
Den største udfordring bliver, som Michael Møllegaard Jessen ser det, at sikre kvaliteten i indrapporteringerne – og at få de enkelte organisationer til at gøre det. Der er masser af engagement i de faglige organisationer. Men opgaverne varetages ofte af frivillige, der mangler resurser både i forhold til viden og økonomi.
Michael Møllegaard Jessen er dog fortsat entusiastisk på latinamerikanernes vegne. Han tror på, at hvis man fra dansk side bliver ved med at støtte op om processen, så skal det nok lykkes at få projektet ført ud i livet. Og hvis projektet får vind i sejlene, kan det endda blive epokegørende for arbejdstagere i andre lande, mener han:
”Jeg er sikker på, at hvis det bliver brugt rigtigt, så kan det blive en stor succes, der kan bruges andre steder i verden med lignende udfordringer.”