Revolutionens gadekunstner
Ammar Abo Bakr maler graffiti. Gadekunst, foretrækker han selv at kalde det: Portrætter af døde unge mænd med neonfarvede vinger. Og af drenge i t-shirts og gasmaske, der kæmper mod overmagten i en sky af tåregas. Billeder, der råber om frihed, retfærdighed og politisk kamp fra murene i hovedstaden Cairo og i den 33-årige egyptiske kunstners egen hjemby Luxor.
Ammars billeder er blevet ikoner i Egypten. Symboler på den revolution, der er blevet mere og mere voldelig, men som alligevel trækker tusinder af unge ud på gaderne i en livsfarlig protest mod politivold og politiske uretfærdigheder.
Det var ikke så meget de store demonstrationer på Tahrir-pladsen i Cairo i 2011, der fik Ammar Abo Bakr og andre kunstnere som ham til at male og spraye politiske illustrerede politiske budskaber på murene. I begyndelsen var han bare med som en del af den store folkelige bevægelse, der på 18 dage fik den forhadte præsident Hosni Mubarak til at gå af.
”Jeg bryder mig ikke om betegnelsen revolutionær. Jeg er hverken en aktivist eller en politisk fyr. Men da jeg så nogle videoer på You Tube af det, der skete i Cairo, så kunne jeg ikke blive her i Luxor. Jeg måtte tage toget klokken fire om morgenen og være med på Tahrir-pladsen,” fortæller han.
’Jeg har set folk blive dræbt’
Det var politiets og militærets politiske vold og drab på demonstranterne, der for alvor satte gang i den bølge af graffiti-kunst, der stadig pryder gadebilledet i Egypten. Og Ammar Abo Bakr kommenterede på murene, hvad han så i den gade, hvor kampene var særligt heftige: Mohamed Mahmoud-gaden, der fører fra Tahrir-pladsen ned mod indenrigsministeriet i Cairo.
”For mig er revolutionen, at regimets maske er blevet revet af. Og bag den har vi set en masse grimme ting de seneste to år. Jeg har set folk miste deres øjne. Jeg har set folk blive overfaldet og banket. Jeg har set folk blive dræbt. Jeg har set det med mine egne øjne, og det er forfærdeligt,” siger han.
Mens tåregassen bølgede ned ad gaden, stod Ammar og hans venner og malede martyrportrætter. Først af dem, der mistede synet, fordi regimets snigskytter bevidst sigtede efter øjnene. Og senere af de unge og meget revolutionsaktive fodboldfans fra Cairo, Ultras Ahlawy, der blev dræbt ved voldelige overfald efter en fodboldkamp i Port Said. Gang på gang er murmalerierne blevet malet over af styrets folk. Men det har blot ansporet kunstnerne til at male et nyt lag revolutionskunst oven på det gamle.
”Jeg kom i gaden gennem to måneder. Jeg malede ofte om natten og blev ved, til jeg var døden nær af træthed. Tit kom folk og var med, eller de kom med kommentarer og diskuterede. Det gav mig en dejlig følelse af, at vi var sammen om at bruge kunsten imod regimet.”
Kæmpende Engle
Ammar Abo Bakr bor i Luxor, cirka 500 kilometer syd for Cairo. Han er uddannet på Luxors kunstakademi i 2001, og i dag under han selv på akademiet. Udsmykningerne i Luxors mange tusinde år gamle kongegrave har inspireret Ammar Abo Bakr til at male de neonfarvede vinger, der er blevet hans revolutions-signatur. På kunstakademiets mur har han malet sine Kæmpende Engle – billeder af unge, der kæmper for livet og revolutionen i en sky af tåregas.
”Befolkningen her i Luxor lever langt fra det, der sker i Cairo. Men her skal man også have mulighed for at føle revolutionen,” siger Ammar Abo Bakr, der stadig er stærkt påvirket af de overgreb, han tæt på har været vidne til.
”Det har forandret mig meget at se folk betale for revolutionen med deres liv. Jeg vil gerne give noget smukt tilbage til folk. Hjælpe revolutionen med noget skønhed.”
I forbindelse med Ulandssekretariatets kampagne ‘Håbet om en bedre fremtid’ med fokus på Egypten og Tunesien holdt Ammar Abo Bakr og hans kunstnerkollega Anter Abdella Rady en række workshops for malerelever på tekniske skoler i Danmark.