Rwanda indfører 12 ugers betalt barselsorlov
Når Rwanda fra i dag indfører 12 ugers barselsorlov, retter landet op på en fem år gammel forringelse og tilsætter oven i købet bedre vilkår for kvinderne.
I 2009 blev betalt orlov nemlig beskåret fra tolv til seks uger, fordi regeringen ville forbedre konkurrenceevnen. Kvinderne kunne i princippet tage op til 12 uger – men blev kun kompenseret for 20 procent af lønnen de sidste seks uger – hvilket naturligvis betød, at nybagte mødre som regel nøjedes med de første seks. At orloven i den sidste halvdel var frivillig medførte, at mange kvinder ikke turde tage den fulde orlov af skræk for at blive fyret.
I den nye arbejdsmarkedslov, som gælder fra 1. juli 2015, er der nu 12 ugers obligatorisk orlov, og kvinderne er sikret fuld løn i hele perioden. De første seks uger betales som hidtil af arbejdsgiverne, de sidste seks af en social sikringsfond, som arbejdsgivere og arbejdstagere hver betaler 0,3 procent af lønsummen til.
Fagbevægelsen var tilbage i 2009 stærke modstandere af den forringede arbejdsmarkedslov og har siden kæmpet hårdt for en ny lov – og især for længere barselsorlov.
Kunne ikke forlade sin lille baby
Sibonyange Monique fødte sit første barn for tre år siden under den nu forældede lov, og hun er en måned fra at skulle føde sit andet barn – som altså vil komme til verden under den nye lov. Monique arbejder på en tekstilfabrik, og dengang, i 2012, turde hun ikke gøre andet end at skynde sig tilbage på job.
”Det føltes som en forbrydelse at føde dengang. Kvinderne var skrækslagne for at blive gravide og miste deres arbejde, hvis de forlængede barselsorloven,” fortæller Monique.
”Jeg kunne ikke få mig selv til at forlade min en måned gamle baby, så jeg fandt et midlertidig husly tæt på fabrikken og hyrede en barnepige. Det betød flere udgifter – og jeg fik jo nærmest ingen løn i den periode,” siger hun.
Øje på konkurrenceevnen
Tilbage i 2009 oplevede Rwanda en periode med fald i udviklingsbistanden og skar derfor i de offentlige udgifter. Desuden prøver landet at tiltrække udenlandske investeringer og forbedre konkurrenceevnen – blandt andet ved at score højt i Verdensbankens indeks over, hvor let det er at starte og drive forretning. I 2014 lå Rwanda nummer 46 på listen, mens nabolandene i Østafrika ligger ca. 130-150 (Danmark er nummer fire i indekset).
Det stift rettede blik på dette indeks har gjort forhandlingerne om en ny arbejdsmarkedslov lange og svære. Arbejdsmarkedsloven indeholder mere end barselsorlov, for eksempel minimumslønninger, sygedagpenge etc.
Fagbevægelsen, repræsenteret af CESTRAR (Rwandas svar på LO), sidder med i det trepartslige National Labour Board (arbejdsmarkedskommission) og har altså mulighed for at forhandle og lobbye direkte med regering og arbejdsgivere.
Det er blandt andet dette arbejde, som nu har båret frugt. En væsentlig del af CESTRAR’s succes er, at hovedorganisationen gennem tillidsmandssystemet har tæt kontakt med lønmodtagerne ude på fabriksgulvet.
