Små skræddere i Benin sælger nu skjorter til nabolandene
Midt i hjertet af havnebyen Cotonou i Benin ligger La Maison de Createurs – Designernes Hus. Udefra syner den falmede blå facade ikke af meget, og man kan let gå forbi uden at ænse det. Men træder man indenfor, bliver man mødt af en anden virkelighed.
Det lille blåmalede rum på knap 10 kvadratmeter syder af aktivitet, og lyden fra symaskinernes melodiske hakken lyder ud i lokalet. To lærlinge sidder ved symaskinerne langs væggen og er i gang med at sy et par bukser, en anden lærling sidder dybt koncentreret og syr avancerede mønstre på en pink skjorte. Imens står en fjerde i hjørnet og stryger det færdige tøj. Lærlingenes arbejde bliver overvåget af den prisbelønnede skrædder Marc Ayelo, som byder velkommen.
Dannelsen af et kooperativ
”Vores håb med kooperativet var at kunne række ud til nogle andre kunder, end vi ville kunne som individuelle skræddere – såsom skoler, hospitaler eller hoteller. Vi har allerede fået kontakt til en række skoler i Benin, som vi har syet skoleuniformer til. Senest har vi også fået kontakt til nogle indkøbere i udlandet, og vi har netop leveret en ordre på broderede skjorter til Cameroun,” fortæller en begejstret Marc Ayelo, der også er kasserer hos Maison de Creaturs.
I 2013 var Ulandssekretariatets sammen med Håndværksrådet, Uddannelsesforbundet og landsorganisationen UNSTB (Union Nationale des Syndicats des Travailleurs du Bénin) med til at støtte etableringen af et kooperativ for skræddere i Benin. Målet med dannelsen af kooperativet var at etablere et fagligt netværk og derigennem skaffe større omsætning og skabe anstændige jobs for skrædderne i den uformelle økonomi. Skrædderne er alle medlemmer af fagforeningen SYNAPROTIC (Syndicat National des Professionnels de Tissage et de la Couture), som hører under UNSTB.