Studentermedhjælper i Ulandssekretariatet
OM JOBBET
Du vil blive tilknyttet sekretariatets ledelse og vil herigennem komme til at beskæftige dig med udviklingspolitiske dagsordner samt få førstehåndsindblik i fagbevægelsens internationale arbejde. Dine arbejdsopgaver vil være af forskelligt karakter:
• Diverse administrative opgaver; herunder vedligeholdelse af arkiver og oversigter.
• Koordinering, planlægning, forberedelse og referater af interne og eksterne møder og eventuelt delegationer fra udlandet.
• Assistance med personalepleje, forsikringer mm.
• Bistå ved udarbejdelsen af baggrundspapirer og notater.
• Bistå i arbejdet med HR; herunder koordinering af introforløb for nye kollegaer, samt on-/off-boarding.
• Bistå med diverse administrative opgaver.
• Bistå med diverse opfølgning og SoMe håndtering på GLOBUS puljen.
OM DIG
Arbejdsopgaverne kan spænde vidt, så det er vigtigt, at du er omstillingsparat og hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver. Derudover kræver jobbet, at du:
• Har mod på og flair for at varetage mange administrative opgaver; herunder at tænke i optimering af procedurer.
• Er samarbejdsorienteret og let at omgås.
• Kan arbejde selvstændigt og effektivt og holde overblik med mange bolde i luften.
• Er struktureret, systematisk, omhyggelig, detaljeorienteret og grundig
• Er villig til at løse mange forskelligartede opgaver af både faglig, administrativ og praktisk karakter.
• Taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.
• Det er et plus, hvis du har kendskab til fagbevægelsen og dens idégrundlag samt kendskab til arbejdsmarkedsforhold.
• Vi lægger vægt på længerevarende ansættelse, så det er godt, hvis du er i slutningen af bachelorstudiet eller starten af kandidatstudiet.
VI TILBYDER
Et studenterjob på 15-20 timer ugentligt med gode ansættelsesforhold.
Arbejdssted: Islands Brygge 32D
Ansættelsesstart: Hurtigst muligt.
Send din ansøgning og dit CV til: job@dtda.dk mærket ”Studentermedhjælper” senest søndag den 12. januar 2025.
De første samtaler forventes afholdt senest i uge 4.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christina Lyng på mail: clc@dtda.dk eller tlf. 3373 7452.