Syersker i Myanmar kæmper mod underbetaling
“Vi skal alle følge loven – både lønmodtagere og arbejdsgivere,” siger Thandar Moe (33). Hun er tekstilarbejder i Myanmar, og hun har personligt mærket, at regeringen har indført en ny minimumsløn. Hun er nemlig blevet fyret, og nu kæmper hun for, at arbejdsgiverne lærer at følge loven.
Thandar Moe har i ti år arbejdet som syerske på Asia Rose Garment-fabrikken i Myanmar. Pludselig var det slut.
“En dag i august fortalte fabrikkens ledelse, at fra i dag var der ikke mere arbejde. De sagde, at der ikke var ordrer nok, og at vi var fyret. Vi fik et chok. Jeg havde ikke selv mærket nogen nedgang i arbejdspresset, og jeg har alligevel arbejdet der i ti år,” fortæller Thandar. Hun og de andre syersker er stadig meget rystede.
Ny lov om minimumsløn
Tekstilfabrikken fyrede i alt 196 ud af 420 arbejdere – uden varsel og uden at sagen blev taget op i samarbejdsudvalget, som findes på fabrikken. Ifølge CTUM (Confederation of Trade Unions of Myanmar) har mindst 906 arbejdere på landsplan mistet deres job efter, at Myanmar indførte en ny minimumsløn på 3.600 kyat (18-19 kroner) for en otte timers arbejdsdag. Andre fabrikker har droppet gratis transport til og fra fabrikken samt betaling for overarbejde.
Da Myanmars regering i slutningen af juni 2015 annoncerede den ny mindsteløn, blev den hilst velkommen af fagbevægelsen, men stærkt kritiseret af arbejdsgivere, som erklærede, at mindst 100 fabrikker ville lukke. Kort efter begyndte de første fabrikker at afskedige medarbejdere. Det skal retfærdigvis nævnes, at flere fabrikker vil følge de nye satser.
Ender i retten
Thandar Moe og hendes kolleger gik til CTUM, og en voldgift bestemte, at syv arbejdere skulle genansættes, mens resten af de fyrede skulle have en erstatning.
”Jeg tror ikke på fabrikkens forklaring om, at de ikke havde råd. Jeg tror, at de fyrede os for at true de andre arbejdere til at arbejde for en løn under mindstelønnen,” siger Thandar Moe, som tjente 774 kroner om måneden for 44 timers arbejde – nogle gange 70 timer – om ugen.
”Vi er ikke tilfredse med voldgiften, så nu trækker vi arbejdsgiveren i retten. Jeg har fået tilbudt et nyt job på en fabrik, som gerne vil betale mindstelønnen. Men fabrikkerne skal følge reglerne. Det er vigtigt at kæmpe mod uretfærdighed – også for at vise andre arbejdsgivere, at de ikke skal gøre det samme.” siger Thandar Moe.
Præsident for CTUM Maung Maung siger til Ulandssekretariatet, at hovedorganisationen, som netop er blevet anerkendt i Myanmar, vil yde retshjælp til de arbejdere, som er blevet fyret og i øvrigt fortsætte forhandlingerne med fabrikkerne.
”Det er ikke et nyt problem. Fyringer sker overalt, og netop derfor findes fagforeninger. Tekstilfabrikkerne skal følge love og regler, hvis de vil køre deres fabrikker i Myanmar – ligesom fagbevægelsen gør det.”
