Ukraine et år efter invasionen: Fagbevægelsen ruster sig til freden

Den 24. februar er det et år siden, den russiske invasion af Ukraine begyndte. Dengang var selv eksperter uenige om – helt indtil få dage før invasionen – hvorvidt krigen overhovedet ville komme. Og mange regnede med, at ukrainerne stort set kun ville kæmpe et par dage, førend russerne havde overtaget landet.

Russerne fik deres sag for, og selvom de har samlet sig og fået bedre styr på mandskab, taktik og materiel, nægter ukrainerne at give op, selvom de er hårdt pressede – især i de, af Rusland ulovligt, annekterede områder.

Krigen har givet arbejdsmarkedet i Ukraine en lang række udfordringer – oven i dem, som allerede eksisterede før krigen. Mænd under 60 år er blevet indkaldt, mens 8 millioner ældre mænd, kvinder og børn i stor stil er flygtet til udlandet. Over seks millioner mennesker er internt fordrevne i Ukraine. Hele industriområder er blevet ødelagt, jobs er gået tabt, og mange ukrainerne ved i praksis ikke, om de har et arbejde eller ej.

Ukraine har under krigen indført arbejdsmarkedsreformer, som har forringet vilkårene for arbejdstagerne på blandt andet arbejdsmiljøområdet og ved at indskrænke retten til overenskomster for virksomheder med op til 250 ansatte. Desuden har arbejdsgiverne fået ret til at udstede nul-timerskontrakter for 10 procent af medarbejderne. Nogle af disse tiltag er i strid med flere ILO-konventioner. Selv om reglerne i princippet slutter, når krigen er forbi, frygter fagbevægelsen, at tilstanden fortsætter i Ukraine i genopbygningsfasten eller permanent. Det er naturligvis ikke i orden, og derfor er der behov for fortsat støtte til de ukrainske fagforeninger på dette punkt.

Dansk-ukrainsk samarbejde i fagbevægelsen

Fagbevægelsen i Danmark støtter desuden kollegerne i FPU, som er en af Ukraines hovedorganisationer. Det sker blandt andet gennem en særlig pulje, som den danske stat har oprettet til civilsamfundet i Ukraine. Fagbevægelsen støtter, gennem Ulandssekretariatet og 3F International, FPU med etablering af flygtningecentre i en række af fagbevægelsens bygninger. Det har flere tusinde flygtninge haft gavn af.

”Ulandssekretariatets støtte til den ukrainske fagbevægelse og dets medlemmer har hjulpet nogle af de mange internt fordrevne, men mere støtte er nødvendig. Vi arbejder derfor på at blive en del af den danske genopbygningsindsats i Ukraine,” siger Bente Sorgenfrey formand for Ulandssekretariatet.

Nabohjælp

Genopbygningsindsatsen skal blandt andet ske gennem det såkaldte naboskabsprogram, som Danmark har iværksat under Udenrigsministeriet.

Her spiller fagbevægelsen også en vigtig rolle. Det sker gennem det samarbejde, som Ulandssekretariatet, DI og 3F i forvejen har i Det Danske Arbejdsmarkedskonsortium, der opererer i en række udviklingslande under Danida.

Indtil udgangen af 2024 vil arbejdsmarkedskonsortiet støtte fagbevægelsen og arbejdsgiverne i Ukraine med såkaldt kapacitetsopbygning – ud fra de danske erfaringer med partssamarbejde på arbejdsmarkedet og Den Danske Model – for at fremme dialog og forhandling mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen.

Meningen er at iværksætte dialogen, så fagbevægelsen sammen med de øvrige parter kan ruste sig til freden, når og hvis den kommer til Ukraine.

Genopbygning

Der bliver naturligvis tale om et kæmpe genopbygningsarbejde. Byen Mykolaiv er blevet udpeget som Danmarks ”adoptivby” i genopbygningen, og det er også i dette område, at Ulandssekretariatet og partnerne i arbejdsmarkedskonsortiet skal fokusere deres indsats.

I første omgang gælder det altså om at få skabt et forhandlingsklima og en dialog, som skal komme genopbygningsarbejdet til gode. Slagordet er ”Build Back Better”, og det drejer sig konkret om at sikre aftaler for løn- og arbejdsvilkår for de arbejdstagere, som skal genopbygge landet samt uddannelses- og opkvalificeringstilbud, som kan sikre kompetencer og det faglige niveau hos arbejdstagerne. I ”Build Back Better” ligger der også en ambition om, at genopbygningsarbejdet er bæredygtigt og tager hensyn til den grønne omstilling. Desuden skal millioner af flygtninge, internt fordrevne og krigsofre integreres på arbejdsmarkedet.

”Fagbevægelsen og de danske arbejdsgivere har en unik tilgang til partssamarbejdet i den danske model. Ukrainerne skal ikke nødvendigvis kopiere den danske model, men der er elementer i den, som vil være meget nyttige i ethvert presset arbejdsmarked, om det så er i et fattigt land eller i en post-konfliktsituation – og der kan Ulandssekretariatet, blandt andre, virkelig bidrage med viden,” siger Bente Sorgenfrey.

Endelig, oven i alle de andre enorme opgaver, som Ukraine står overfor, er der hele spørgsmålet om at sikre en arbejdsmarkedslovgivning, som er acceptabel for fagbevægelse og arbejdsgivere. Og – ikke mindst – kan tilpasses EU’s arbejdsmarkedslovgivning, hvilket er fuldstændig afgørende for et kommende EU-medlemskab for Ukraine.