mandag d. 15. november 2010, kl. 13.54
Ulandssekretariatet indvier kontor i Togo
Mandag aften, den 8. november 2010, blev Ulandssekretariatets nye sub-regionale kontor i Lomé, Togo, indviet.
Kontoret er en ældre villa tæt på centrum i Lomé, og den rummer både kontorer og et stort mødelokale. Bygningen er flot istandsat og vil forhåbentlig blive en rigtig god ramme om vores fortsatte samarbejde med de faglige organisationer i Vestafrika.
Til stede ved indvielsen var generalsekretæren for ITUC-Afrika, UNSTB i Benin, SLLC i Sierra Leone samt repræsentanter fra Ghana TUC, USTN i Niger og SNTT i Togo.
Kontorets daglige ledelse ligger i hænderne på Ulandssekretariatets udsendte rådgiver, Eva Tabor.