Ulandssekretariatets formand: Globalt ansvar skal ruste os til tiden efter corona
Efter en sommer, hvor vi alle sammen så lidt lysere på corona, lader det til, at pandemien er i gang med den anden bølge, mens vi går ind i den mørke tid. I mange lande er man i gang med at stramme restriktionerne på ny, og i Danmark oplever vi også et stigende antal smittede. Heldigvis viser vores velfærdssystem og alle de dygtige medarbejdere i frontlinjen at være i stand til at håndtere bølgen.
Vi er afhængig af verden
Men vi er nødt til at tænke globalt, når vi begynder at forestille os tiden efter corona. Pandemien har understreget, at Danmark er en åben økonomi, som er afhængig af den store verden. Det er blandt andet derfor, at vi lever op til FN’s mål om at bruge 0,7 procent af bruttonationalproduktet på udviklingsbistand. Ordentlige job, grøn omstilling og en reguleret og retfærdig verdenshandel er ikke kun en global medborgerpligt. Det er også i Danmarks lønmodtagere og virksomheders interesse. Konkret arbejder fagbevægelsen med udviklingslandene gennem Ulandssekretariatet. Dette arbejde går blandt ud på at styrke arbejdsmarkederne, så lønmodtagerne i udviklingslandene ikke bliver ramt af et ræs mod bunden, hvad angår løn og arbejdsvilkår.
Hvis vi vil handle globalt, må vi også tage et globalt ansvar. Det bør vi gøre nu for at være med til at styrke arbejdsmarkederne i udviklingslandene.
I mange udviklingslande, især i Afrika, rammer COVID-19 både helbredet og pengepungen. Men her er kuren værre end sygdommen. Den økonomiske krise slår lige så hårdt, hvis ikke hårdere, i udviklingslandene.
Nedlukningen slår hårdt
Lige som i Danmarks tilfælde er det ikke kun den indenlandske nedlukning, som tapper økonomien for kræfter. Det gør i lige så høj grad nedlukningen af hele verden. Kenyas blomsterindustri er afhængig af, at fly kan transportere friske blomster til markederne i Europa. Et land som Tanzania er afhængig af safariturister. I Bangladesh er symaskinerne i tekstilindustrien gået i stå, og overalt er billedet det samme – virksomheder lukker eller står stille, arbejderne bliver fyret eller hjemsendt uden løn, og de må hutle sig igennem med småjobs. ILO har sat tal på problemet: Verden står til at miste arbejdspladser svarende til 400 millioner fuldtidsjobs i 2020 (defineret ud fra en 48 timers arbejdsuge).
Hertil kommer de kendte problemer i udviklingslandene – hungersnød, krige, etniske konflikter og flygtningestrømme – som til gengæld kan have endnu ukendte konsekvenser Alt i alt rummer coronakrisen kimen til en langvarig økonomisk krise, som i sidste ende kan få betydning for Danmarks økonomi – og undergrave vores årelange udviklingssamarbejde, hvor vi hararbejdet for solidariske arbejdsvilkår, bedre sociale sikkerhedsnet og mod global fattigdom og ulighed.
Det er bedre at forebygge end at helbrede
For at være med til at modvirke sult og nød, samler dansk fagbevægelse via Ulandssekretariatet ind til arbejdere i Kenya, som har mistet deres job som følge af coronakrisen. Det er meget konkret nødhjælp i form af mad til familier og værnemidler til frontlinjen. Desuden arbejder Ulandssekretariatet med partnere i fagbevægelsen i Kenya (og andre udviklingslande) om at få udløst lønkompensation, blandt andet for de før omtalte blomsterarbejdere. Men det gælder også om at styrke forhandlingsevnen i organisationerne og undgå et regulært økonomisk sammenbrud i udviklingslandene med ringere menneskerettigheder og arbejdsvilkår til følge.
