Ulighed er skidt for samfundsøkonomien
Det viser sig bare, siger IMF-rapporten, at denne når-det-regner-på-præsten-drypper-det-på-degnen-tankegang ikke holder stik. Rapporten konkluderer blandt andet, at politikere og beslutningstagere bør fokusere på de fattige og middelklassen. Det går bedre for et samfund, hvis regnen falder tungere på degnen, så at sige.
I tal illustreres det af, at stigende indkomst for de rigeste 20 procent i en given befolkning medfører et fald i bruttonationalindkomsten på mellemlang sigt. Hvis indkomsten stiger for de 20 procent, som lever på bunden (altså de fattigste), stiger bruttonationalindkomsten.
De fattige og middelklassen er altså nøglen til økonomisk vækst via en række sammenhængende økonomiske, politiske og sociale forhold.
Rapporten konkluderer også, at der ikke er et one-size-fits-all-værktøj til at opnå dette. Udjævning, altså distribution af indkomst, har en betydning – men ikke isoleret set. Det gælder om at hæve den gennemsnitlige levestandard – og her spiller andre faktorer også ind, fx uddannelse og adgang til finansiering.
Bemærkelsesværdigt er det, at rapporten anbefaler at opbygge et sundt arbejdsmarked, inklusive institutioner, regulering og organisering som et middel til mindre ulighed. Minimumsløn, medlemskab af fagforeninger og bidrag til sociale sikringsordninger forbedrer indkomstfordelingen – og er dermed med til at skabe vækst.
Globalisering har en betydning både for og imod ulighed – afhængig af konteksten i det enkelte land, men de ovennævnte tiltag vil i et givent land spille en større rolle end globaliseringen.
Det er værd at hæfte sig ved sig ved disse konklusioner. IMF har ikke ry for at være glødende socialister og tanketomme lighedsmagere – tværtimod. Derfor er der grund til at tage budskabet alvorligt: at ulighed hæmmer vækst, og at større lighed fremmer den.
Det er også godt at huske på, for eksempel i danske debatter om ulighed både herhjemme og i udviklingslandene: at globaliseringen har gode og dårlige sider, men at den ikke nødvendigvis bare er et tog, man skal lade sig køre hen over. Gode politikker, regulering, social dialog og et anstændigt arbejdsmarked kan spille positivt sammen med globalisering – både til glæde for arbejderne til gavn for samfundet.
