Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang
Det er en efterårsdag, og der er livlig aktivitet i Dansk Metals og LO Ringkøbing Fjords fagforeningshus i Ringkøbing. Hoveddøren står på klem, og et gulligt lys siver ud i regnen, som falder i lårtykke stråler denne morgen. Der snakkes livligt i mobiltelefoner, mens der planlægges, og de seneste opdateringer i en aktuel sag vendes hen over morgenkaffen.
Fritiden bruges på velgørenhedsarbejde
Helge Albertsen, formand for den regionale LO afdeling og Dansk Metals lokalafdeling i Ringkøbing-Skjern, byder pænt velkommen. Henne ved vinduet står tillidsmand og smed Thomas Merker og varmer sig på en kop mokka. Han har på sin fridag taget cykelturen de syv kilometer fra No til Ringkøbing for at være med til at samle værktøj ind til kollegerne i Filippinerne. Thomas arbejder til daglig på Vestas aften-nat-hold på samlefabrikken i Ringkøbing.
Ind i lokalet kommer en klippe af en smed i skikkelse af fællestillidsmand Michael Lisbjerg, ligeledes ansat i Vestas. Michael bor til daglig lidt udenfor Holstebro i retning Viborg og er kørt helt herned til Ringkøbing på sin fridag ligesom Thomas. Dagen byder på en tur, hvor lokale metal- og maskinarbejdspladser aflægges en visit for at se, om der skulle være nogen imellem, som vil donere noget brugt, men fuldt funktionsdueligt, værktøj til bygningsarbejdere på Filippinernes sydligste ø Davao.
Værktøjet skal både bruges i undervisningsøjemed og til at hjælpe med genopbygning af huse og infrastruktur, når landet med jævne mellemrum rammes af nogle af klodens voldsomme orkaner. Der er tale om bygningshåndværkere fra mange forskellige fagretninger (smede, vvs’ere/bliktude, konstruktører, tømrere m.a.). De er alle organiseret i fagforbundet ACIW (Association of Construction and Informal Workers), som blandt andet har etableret et akkrediteret uddannelsescenter for tekniske skoleuddannelser.
Metallere og 3F’ere har taget teten
Et rundstykke senere sidder vi tre på stribe i førerkabinen i den røde varevogn, mens vinduesviskerne ihærdigt prøver at skabe sigtbarhed, og kursen er sat mod byen Lem på den flade, jyske hedeslette. Michael forklarer, at projektet med solidarisk at hjælpe kollegerne i Filippinerne har været undervejs i en rum tid, men at det først var i foråret i 2015, at den konkrete indsamling gik i gang.
Han fortæller, at projektet kører i LO Ringkøbing Fjords regi, og at mændene bag er en gruppe af fagligt aktive fra henholdsvis 3F og Dansk Metal.
Det nytter at tænke globalt – også lokalt
Og på spørgsmålet om hvorfor, svarer Michael:
”Jeg gør det, fordi det altid har faldet mig naturligt at hjælpe andre, men jeg gør det også for at hjælpe mig selv”, og uddyber, ”en af drivkræfterne bag det at være tillidsmand er ønsket om at hjælpe dine kolleger, og gennem international solidaritet er vi på sigt med til at skabe bedre løn- og ansættelsesforhold andre steder i verden, så virksomhederne ikke konkurrerer på dårlige arbejdsforhold.”
Risikoen for udflytning af arbejdspladser er en virkelighed, de fleste her i det vestjyske kender særdeles godt, idet området blev hårdt ramt under krisen i årene efter 2008. Det er først for nylig, at der er opstået et decideret arbejdskraftproblem for virksomhederne.
Netværket af lokale tillidsmænd åbner døre
Første stop på ruten er Vestas Manufacturing A/S, hvor et solbrændt ansigt i skikkelse af tillidsmand og smed Kriesten, møder os i døråbningen. Ude på værkstedet er det Peder Nielsen, som tager imod.
Thomas har kontaktet Kriesten på forhånd, så han ved vi kommer forbi, men han kender meget lidt til indsamlingsprojektet. Efter en kort introduktion og med informationsmaterialet under den ene arm, er han allerede positivt stemt og lover, at de sammen med værkføreren vil kigge på mulighederne for at finde brugbart, men kasseret værktøj, som kan finde anvendelse omme på den anden side af jordkloden.
Går ind i folk med træsko på
Otte virksomheder besøger vi på en travl og meget regnfuld formiddag afsluttende med Lind Jensens Maskinfabrik A/S. Ikke alle steder er der en tillidsmand som kontaktled, og ikke alle steder er blevet varskoet om vores besøg. Men alle steder bliver vi venligt modtaget – det være sig af produktionschefer, værkfører, sekretærer og direktører.
Tilbage til kontoret i Ringkøbing for at få en bid mad – og så ellers afsted igen mod stationsbyen Tim, hvor Vestas i deres kæmpe lagerbygning har stillet en del kvadratmeters lagerplads til rådighed for projektet, hvor det indsamlede værktøj kan opmagasineres frem til afsendelsen omkring nytår.
En tømrermester har også doneret tre gamle save; – ”Dem tager vi også med, det er kram, som aldrig slides op, hvis man behandler dem med omtanke” konstaterer Jan smilende.
