International solidaritet
Gør en forskel for kolleger i verden
Ulandssekretariatet har solidaritetsprojekter i samarbejde med de danske fagforbund
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Dansk Metal
Solidaritetspris til Ukraines stålarbejdere
På Dansk Metals kongres blev det offentliggjort, at solidaritetsprisen i 2024 går til at støtte Ukraines metalarbejdere via Ulandssekretariatet. Støtten bidrager til at sikre rettigheder og et ordentligt arbejdsmiljø – også i krigstid.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med HK Handel
Støtte til ghanesiske markedshandlende
HK Handel støtter ghanesiske markedshandlende på Mallam Atta Market i hovedstaden Accra. Støtten sikrer bl.a. de handlende på markedet bedre hygiejnefaciliteter og kurser i bogholderi, regnskab og entreprenørskab. Lignende kurser via Ulandssekretariatet har tidligere løftet markedshandlende i Ghana fra den uformelle økonomi over i den formelle økonomi.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Dansk El-Forbund
Opbygning af ungdomsafdeling i jordansk el-forbund
Dansk El-Forbund har siden 2017 støttet det jordanske el-forbund, The General Trade Union for Electricity Workers in Jordan (GTUEWJ). Støtten går bl.a. til at opbygge en ny ungdomsafdeling og til at styrke indsatsen med at organisere flere unge elektrikere. Som en del af samarbejdet har unge fra Dansk El-Forbund været i Jordan for at dele erfaringer og viden med de nyvalgte medlemmer af ungdomsforbundet i Jordan.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med BUPL Hovedstaden
Nyt legetøj gør læring til en leg i Bangladesh
Med støtte fra BUPL Hovedstaden har børnenes hverdag ændret sig på en førskole for fattige børn af syersker fra Bangladesh tekstilindustri. Førskolelærerne har fået kurser i læring gennem leg-tilgange og nu leger børnene sig til viden og færdigheder. Samtidig har støtten sikret rent drikkevand på førskolen, madpakker til sultne munde og løn til skolens ansatte under coronanedlukninger.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Fødevareforbundet NNF
Advokatbistand og sikre opholdssteder til demokratiforkæmpere i Myanmar
Fødevareforbundet NNF har via Ulandssekretariatet støttet fagbevægelsen i Myanmars kamp for demokrati. Siden Myanmars militær kuppede sig til magten, har fagforeningsledere været jaget vildt. Støtten er gået til at skaffe sikre opholdssteder, hvor faglige ledere på flugt fra militærregimet kan gemme sig, advokatbistand til de fagforeningsmedlemmer, som bliver pågrebet samt fødevarehjælp til fagligt aktive, som er blevet fyret og sulter på grund af deres kamp for demokrati.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Serviceforbundet
Frisørkooperativ bremser coronaspredning med håndsæbeproduktion i Niger
I Niger har Serviceforbundet støttet et frisørkooperativ, som under coronapandemien producerede håndsæbe og håndsprit. I Niger blev nedlukninger ligesom i Danmark anvendt i kampen mod corona. Men i et land, hvor 90 procent af befolkningen lever i fattigdom, og hvor det at arbejde i servicesektoren for de fleste betyder småjobs uden socialt sikkerhedsnet, ramte nedlukningerne ekstremt hårdt. Støtten til håndsæbeproduktionen var med til at bremse coronaspredning og sikre frisørerne en lille indtægt.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Serviceforbundet
Støtte til Myanmars demokratiforkæmpere i energisektoren
Myanmars arbejdere risikerer job, liv og frihed, når de protesterer mod militærstyret og deltager i den fredelige kamp for demokrati. Serviceforbundet har støttet arbejderne i Myanmars energisektor, som nedlagde arbejdet med krav om, at militæret genindsatte den valgte regering. Konsekvenserne for arbejderne var bl.a. fyringer, trusler og intimidering. Støtten sikrede 1300 arbejdere hjælp til basale fornødenheder i en desperat situation.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Dansk Metal
Bedre overenskomster i Kenyas bilindustri
Dansk Metal har støttet det kenyanske metalforbund Amalgamated Union of Kenya Metal Workers (AUKMW) ved bl.a. at uddanne tillidsmænd i forhandlingsteknik. Projektet støttede det kenyanske metalforbund i at opnå lokalaftaler, som gav bedre løn- og arbejdsforhold.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Fødevareforbundet NNF
Uddannelse af faglige ledere og tillidsmænd i Colombia
Fødevareforbundet NNF støtter det colombianske fødevareforbundet SINALTRAINAL. Støtten har bl.a. ført til uddannelsen af en ny generation af faglige ledere og bedre vilkår for arbejdere på en af landets største fødevarevirksomheder. Det er lykkedes trods drab og dødstrusler.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Dansk Metal, Erhvervsskolerne Aars og Maskinhandlerforeningen
Lærlinge i Tanzania
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Ulandssekretariatets HK-klub
Tidligere arbejdsløse i Zanzibar får bedre vilkår
To kooperativer i Zanzibar har modtaget støtte fra Ulandssekretariatets HK-klub til deres arbejde med dyrkning af frugt og grønt samt syning.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Dansk El-forbund
Dansk støtte sikrer jordanske el-arbejdere bedre forhold
Dansk El-Forbund støtter kollegerne i det jordanske el-forbund GTUEWJ. Støtten er bl.a. gået til uddannelse af tillidsmænd og opbygningen af et elektronisk arkivsystem til overenskomster i Jordan. Den danske støtte har betydet, at det jordanske el-forbund har fået nye redskaber til at forhandle overenskomster.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne
Genopbygning efter jordskælv og lærlingepraktik
I 2015 ramte en serie jordskælv Nepal hårdt. Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal ønskede at bidrage til genopbygningen, og i alt syv VVS- og metallærlinge var i Nepal som led i deres praktik. Lærlingene delte efter hjemkomsten deres oplevelser og erfaringer fra praktikken med andre lærlinge på erhvervsuddannelser.
Solidaritetsprojekt i samarbejde med HK Kommunal og VIA University College
Studerende i administration i praktik i Tanzania
Mellem 2015 og 2018 rejste studerende fra administrationsbachelor-uddannelsen i Århus til Tanzania i praktik. Initiativet kom fra HK Kommunal, som i samarbejde med VIA og Ulandssekretariatet fik studieopholdet op at stå. HK Kommunal støttede projektet økonomisk.